elly moegelmose ELLY MØGELMOSEs historie
født 27.12.1911 - død 13.12.2004

Elly blev født 11 måneder og 2 dage efter sin bror Henning. Hun var nr. 7 i en børneflok der skulle vokse sig noget større til 16 børn.

Hun knyttede sig meget stærkt til Henning og det varede hele livet. De var trods alt også født indenfor det samme år. Næsten ligesom tvillinger.

Da Elly blev født boede familien på en gård i Jerslev. Gården brændte omkring 1917-18 En gnist fra skorstenen antændte stråtaget så huset nedbrændte. Børnene blev anbragt hos naboer til der blev bygget nyt hus. I 1918 flyttede de til Smedegaard, hvor der var 35 tønder land. Denne gård flyttede de også fra og de boede flere forskellige steder i Hallund.

elly moegelmoses familie

Elly, Henning, Ingeborg, Verner, Else, Peter, Harry og Karl omkring 1930.

Elly var en af dem der var ude at tjene allerede som 10 årig. Det gjorde de fleste i familien. Hun startede med at passe børn. Senere kom hun til en skrædder, der var gift med hendes mors kusine. Der knoklede hun som barnepige, kok og gjorde rent. Hun skulle skure en smedejernsovn til den var blank. Maden blev lavet samme sted, som de havde værksted. Da manden lagde an på hende, ville hun gerne væk.

Elly rejste til København sidst i 30'erne, hvor en veninde kunne skaffe hende en plads. Henning fulgte hende til Lolland, hvor han ikke blev ret længe. Han følger sin søster og rejser til København. Elly var den første der rejste til København af søskendeflokken. Det kostede 7 kr. for rejsen, fortalte hun. Hun fik arbejde hos Skov, som husbestyrerinde. Hun ville dog mere end dette og uddannede sig som syerske på Haslev højskole, hvor hun lærte tilskæring, da krigen brød ud. Det var også her hun blev mere religiøs, dog uden at hun skiltede så meget med det. Marie kom til København og overtog stillingen hos Skov.

elly moegelmose

Elly fik en etværelses lejlighed i Næstvedgade 2 på Østerbro. Den bestod af en lille entré, et badeværelse med siddebadekar, et sjovt spidst køkken, med et smalt vindue med udsigt til gården og en lille stue. Her sled hun med sytøjet og sin gamle pedalsymaskine. I starten må det have været utrolig hårdt for hende. Bare det at skaffe symaskinen må have kostet mange penge. Hun fik dog mange kendte kunder bla. Åse og Lulu Ziegler. De var flinke til at anbefale hende til andre. Hun averterede aldrig. Hun tjente lidt ekstra ved at servere ved selskaber hos Moltke og Bardenfleth. Hun tog formentligt for lidt for sit arbejde og havde svært ved at få økonomien til at hænge sammen. For at spare penge gik hun, i stedet for at tage sporvognen, ud til både Henning i Valby og Else på Frederiksberg. Hun fik tit mad med hjem fra Else og Henning og tit betalte de til en sporvogn hjem, så hun ikke skulle gå den lange vej sent om aftenen.

I mange år var det en fast regel at Elly kom på besøg hver anden søndag til frokost. Mange gange var hun der allerede kl. 10.00. Så gik hun en ekstra tur i parken til hun kunne tillade sig at ringe på. De to søstre Elly og Marie havde et noget specielt forhold. De boede på deres gamle dage tæt på hinanden, men kunne ikke drømme om at følges ud til os om søndagen. De havde hver deres søndag og de skulle helst ikke falde sammen. Elly følte at Marie på mange måder var kommet for let til tingene. Hun arvede blandt andet efter Skov, hvor også Elly havde arbejdet i sin tid. Marie havde dog passet ham i mange år før han døde, men Elly mente ikke at det var helt retfærdigt.

elly moegelmoses familie

Søskendeflokken samlet til Bedstemors 80 års fødselsdag 1962.

elly moegelmoses familie

Henning, Aksel, Ellys veninde, Ukendt og Elly
Aksel Christoffersen, som var fætter til hendes bedste veninde, som også kom fra Hallund

Ellys humør var meget svingende. Det ene øjeblik var hun til fest og ballade, som i øvrigt det meste af familien var. Det næste øjeblik blev hun sur og fornærmet. Man skulle træde varsom med moster Elly.

Vi har altid undret os over at hun aldrig blev gift. Hun var jo ganske køn som ung. Hun havde da også fundet en kæreste i København.

elly moegelmose

Else havde engang mødt dem på strøget. De gik med flere meters mellemrum. Ikke noget med at holde hånd eller vise sine følelser. Han arbejdede som postbud. Han havde en lille lejlighed på Sindshvilevej. Han var med Elly på besøg i Hallund, hvor hans kusine, Ellys veninde arbejdede i brødudsalget. Da hans mor døde, besluttede de at de ville flytte sammen, men det var ikke noget man lige gjorde over hals og hoved. De skulle vel også giftes først, jeg tror ikke Elly ville have gået med til andet. Hun havde et noget anstrengt forhold til mænd. Hun havde således erklæret at hun i hvert fald ikke ville vaske og stryge hans undertøj. Deres forhold må have været omkring 1960'erne, hvor Elly trods alt ikke var helt ung mere. Desværre ville skæbnen ikke at de to skulle leve livet sammen. Aksel faldt på sin knallert og kom så alvorligt til skade, at han døde af en blodstyrtning kort efter. Elly var, uvist af hvilken grund, ikke blevet informeret om dette. Rygterne ville at hans familie ikke anså hende for passende. Da hun således en dag ringede på hans dør på Sindshvilevej, måtte en nabokone fortælle, at han var død. En noget grusom oplevelse. Man kan forstå den sorg og bitterhed der kom ud af det. Livet var ikke en dans på roser for Elly.

Selv skattevæsenet var efter hende. De troede simpelthen ikke på, at hun kunne leve af den indtægt hun oplyste dem. De troede ikke på at hun levede af vandgrød de fleste dage i ugen, hvilket hun gjorde.

I sommerferien og julen rejste Elly hjem til familien i Jylland og boede på skift hos sine søskende.

Ellys tilknytning til Henning fulgte, som skrevet, hele livet. Hans familie blev hendes erstatnings familie. Da Henning blev oldefar blev Elly oldefaster.

elly moegelmose

Det var først som pensionist at hun følte, at hun fik penge mellem hænderne. Hvor de fleste danskere følte, at de gik ned i løn og måtte spare som pensionister, følte Elly sig rig for første gang i sit liv. Hun forkælede sig selv. Tog i tivoli og fik en kop kaffe og en kage i konditoriet. Lønnen kom trods alt til sidst for det hårde slid.

Elly blev næsten 93. Hun døde 14 dage før sin fødselsdag. Mange af hendes søskende døde før hende. Deriblandt Marie og Else, der begge boede i København.

Hendes sidste leveår var hårde ved hende, da kroppen sank sammen. Hun kunne ikke klare sig selv mere. Alligevel var det ikke muligt at få en plejehjemsplads til hende. Kommunen sendte 5-6 personer dagligt for at pleje hende i hjemmet, hvilket må have kostet mere, end at sende hende på et plejehjem.

Hun havde ikke lyst til at se søskende eller søskendebørn de sidste to år. Tove var den eneste der rigtig havde kontakt til hende. Da hun til sidst fik en plads på De Gamles Hjem fik hun en luksuslejlighed med 2 værelser og bad. Hun havde næsten ikke møbler til at fylde det hele. Hun faldt heldigvis godt til på plejehjemmet og knyttede sig til et par af de andre beboere.

Hun døde som en gammel kone træt af livet. Det havde været hårdt ved hende, men hun var trods alt ikke sådan at knække.