Her finder du oplysninger om familien Jansen, Mortensen, Rasmussen, Møgelmose og Seidler.
Familien JANSEN, som er min mands slægt stammer fra Holland, Tyskland, Lolland samt Falster og har en ganske spændende historie, som jeg med hjælp fra Joachim Memmerts tyske bøger og efterforskning om Hollændere i Tyskland, har kunnet føre tilbage til Mecklenburg omkring 1655.Familien MORTENSEN er min svigermors slægt og dog alligevel ikke, da det viser sig at hun er adopteret. Jeg mener nu at have fundet hendes biologiske mor: Christine Christensen. Hendes slægt fandt jeg i Randers og omegn. Faderen Karl Hansen har jeg endnu ikke haft held til at finde. Se mere under Mortensens historie.
Familien RASMUSSEN, min fars familie finder man især i Teestrup Sogn i den lille by Skuderløse, men man finder dem også i følgende sogne:
Reerslev - Vindinge - Hvedstrup - Sengeløse - Roskilde - Valby - Tåstrup - Ringsted Landsogn - Benløse - Haraldsted - Ørslev - Fensmark - Toksværd - Teestrup - Braaby - Holme Olstrup - Herlufsholm, Stenløse - Karlslunde - Aagerup
Familien MØGELMOSE var min mors familie som kom fra Vendsyssel . Det viser sig at denne familie også har tyske aner og findes i følgende sogne:
Dronninglund - Jerslev - Hallund - Voer - Albæk - Øster Hassing - Vester Hassing - Vennebjerg - Vrå - Understed - Vrensted - Tise - Ulsted - Gærum - Åsted - Flade - Sejlflod - Visborg -
Mariager - Hobro - Randers - Ørsted - Torup - Ingstrup - Subæk.
Tyskland: Padelek - Tetenbüll - Simonsberg.
Familien SEIDLER har opholdt sig i området omkring Nordsjælland og Ringkøbing og omegn.
Der var allerede udarbejdet en slægtstavle af Jess Seidler, som jeg har benyttet mig af.
Dem finder man i følgende sogne: Gjellerup - Bregning - Vandborg - Snejbjerg - Nr. Omme - Fjaltring - Rom - Hjerm - Haderup - Ølstrup - Mejrup - Handbjerg - Hjermind -
Lyngby - Birkerød - Hørsholm - Søllerød - Blovstrød - Skodsborg - Hjelm - Keldby - Fanefjord - Stege - Magleby og Tyskland.
Familien BECH har bevæget sig rundt i Ålborg, Randers og Hjørring amter. Flere af sognene har jeg også aner fra i Møgelmose-slægten.
Det var derfor spændende at se om der eventuelt skulle være sammenfald. Det var der, men først langt tilbage i slægten omkring 1500 tallet.
Dem finder man i følgende sogne: Nr. Sundby - Visborg - Haverslev - Brorstrup - Sønderup - Årestrup - Sulsted - Rold - Rebild - Ellidshøj - Vokslev - Astrup - Ravnkilde -
Als - Øster Hassing - Vester Hassing - Ulsted - Vadum - Saltum Åby - Tise - Jetsmark - Brovst - Sdr. Onsild - Nr. Onsild - Mariager og Tyskland.
Du er velkommen til at sende mig en mail, såfremt vi har fælles aner eller du kender noget til de enkelte familier.
Endelig tror jeg at jeg har fundet min svigermors biologiske mor. Christine Christensen født 7. december 1892 i Randers, døbt i Sct. Mortens sogn. Forældrene er Thomas Christensen og Maren Sørensdatter.
Hun får et uægte barn i 1913: Thora Marie som bliver sat i pleje hos hendes forældre i Randers.
1918 formodes hun at være i Roskilde, Skt. Jørgensbjerg, hvor hun føder en datter, anført i Roskilde amts lægekreds den 14. 12.1918. Hun angives at være ugift, 26 år, bor Københavnsvej 8 og har haft 1 tidligere fødsel.
Hun blev senere gift med Rasmus Larsen Rasmussen. De bosætter sig i Voldum og får to børn:
Alfred 1923 og
Margit Rasmine 1925.
Hvis du kender noget til denne familie hører jeg gerne fra dig.
Få flere oplysninger om Christine Christensen under fanen Mortensen og historie.
------------------------
Se DNA-profil for:
Jette JansenSe DNA-profil for:
Torben Jansen28. maj 2022