Familien Jansen stammer hovedsagligt fra Holland og Tyskland, men de giftede sig ind i gamle Lolland - Falsterske familier. Denne krønike beretter lidt om deres liv og levned.
Familien har sin oprindelse i Holland nærmere betegnet Amsterdam. Omkring 1560-70 forfulgte den spanske Philip II protestanterne, hvorpå denne familie flygtede til Schleswig - Holstein.
Gennem 1600 og 1700 tallet levede de forskellige steder i Schleswig - Holstein som Hollændere eller som mejeriforpagtere. Hollænder betød simpelthen mejeriforpagter. Den første by de slog sig ned i var Tremsbüttel ved Bargteheide som ligger mellem Hamborg og Lübeck.
Senere begav familien sig til Mecklenburg, hvor de opholdt sig over en længere periode på forskellige herregårde, hvor de forpagtede mejerierne.
Af steder kan nævnes følgende:
Holstein: Tremsbüttel/Bargteheide - Ahrensburg/Stormarn
Eutin: Breitenstein/Neukirchen
Mecklenburg: Arpshagen- Rüting/Mühlen Eichsen - Bothmer/Klütz Schwerin
Lauenburg: Grevensberg/ Krummesse - Bliestorf/Krummesse - Seedorf/Segeberg - Sandesneben
Oldenburg: Ehlerstorf/Hohenstein - Putlos
Stormarn: Schulenburg/Pölitz
Eckernförde: Dorotheenthal/Flemhude - Schönhagen/Schwansee/Karby
Den første Jansen af vores slægt der kom til Danmark, var Johan Kasper Ulrich Jansen. Ifølge "Nygårds Sedler" dukker han op i Vamdrup i Sønderjylland i 1834, for derefter at flytte familien til Kongsted i Præstø Amt. Omkring 1845 flytter de til Våbensted på Lolland hvor de bliver indgift i Lolland - Falsterske familier.
Af sogne kan nævnes følgende:
Våbensted - Slemminge - Fjelde - Toreby - Radsted - Nykøbing F - Vålse - Kippinge - Nr. Vedby - Gundslev - Maglebrænde - Falkerslev - Horreby - Tingsted - Horbelev - Sakskøbing
Martin blev undfanget i Sverige nærmere betegnet i Søderkøping, Blekinge, hvor moderen ifølge sin skudsmålsbog havde opholdt sig siden 1. maj 1884.
I kirkebogen står følgende anført:
19. januar 1886, Martin Hartvig Ernst Jansen, i Sct. Pauls Kirke, 30. maj 1886. Moder ugift Henriette Andrea Jansen, Vodrofsvej 2A.
Fødsel og dåb 8. juni 1886 tilmeldt Frederiksberg fattigvæsen. Moderen 22 år. Idm: L. Nielsen. Som var underdagen på et mejeri i Søderkøping i Sverrig.
Fødselsattest udført 27. maj 1886, da barnet opholdt sig i Dannebrogsgade 33 hos enken Petersen. Dåben anmeldt af pastor C. Møller, da barnet var i Dronningens Tværgade 50.
På en ko-koppe- Indpodnings Attest fremgår det den 3. maj 1887, at Martin er sat i pleje hos sine bedsteforældre i Våbensted. I folketællingen 1890 står de anført som følger:
Martin flytter med sine bedsteforældre til Nykøbing Falster og den 20. april 1896 bliver han indmeldt i Nykøbing Falster Borgerskole. Her går han 28. april 1900. Han lader til at have klaret sig godt gennem årene. I en klasse på 34 (den gang havde de også store klasser) udmærker han sig ved at blive nr. 3 med ikke mindre end 6 ug og resten mg.
Han kommer i lære som glarmester i Nykøbing Falster og den 2. februar 1907 får han en Vandrerbog til 25 øre og tager på Valsen som 21 årig. Han er da betegnet som glarmestersvend og beskrives som middel af højde og bygning, brunt hår og brune øjne, almindelig næse og mund. Han har afleveret indtegningsbevis og lærerbrev og er i besiddelse af en formue på 50 kr.
I bogen står der, at han agter at rejse til Stettin. Der er desværre ingen stempler i Vandrer-bogen, så man kan ikke se, hvor han kom hen, men han har uden tvivl været gennem Tyskland. Det var meget almindeligt dengang, at man tog nogle år på valsen inden man slog sig ned som mester.
Den 14. april 1909 bliver han indkaldt som soldat i 19. Bataljon, 1. kompagni med nummer 785. I 1912 er han rekylskytte. Han bliver hjemsendt den 1. oktober 1916 fra 42. Bataljon 1. kompagni. Han betegnes i bogen som 1,63½ cm høj, mørkblond, middel vækst og brune øjne. Af særlige kendetegn har han et ar på underlæben.
Martin åbner sin første glarmesterforretning " Jansen Spejle" i Pustervig 5 i 1911, lige overfor Hauser Plads, hvor hans mor boede.
Han gifter sig den 25. maj 1913 med Karen Cecilie Jørgensen, der også er født og opvokset i Nykøbing Falster. De bliver viet i Trinitatis Kirke, hvor Martins stedfar Hans Jørgen Jensen og muligvis dennes bror Alfred Christian Jensen er forlovere. 7 måneder senere bliver sønnen Erik Mogens Hartvig født den 28. december.
Familien bosætter sig ligeledes i Pustervig 5,2 . Efterhånden går forretningen ganske godt og Martin får en større forretning i Rosengården. Den 10. februar 1916 får de endnu en søn, Knud Hartvig.
I folketællingen fra 1916 kan man finde den lille familie i Pustervig.
Efter 1. verdenskrigs afslutning i 1918, gik det ned af bakke igen og han var nødt til at flytte forretningen til mindre og billigere lokaler i Meinungsgade 14, baggården på Nørrebro i 1920. Samtidig flytter familien fra det indre København til Kapelvej 23 ligeledes på Nørrebro. Senere flyttede de til nr. 57. I 1921 bliver Jørgen Hartvig født den 12. august.
Firmaet vokser og i 1933 rykkes forretningen til Heimdalsgade, for til sidst i 1937 at ende i Blågårdsgade 14 i baggården. Firmaet kørte godt i mange år og alle 3 sønner deltog i firmaets ve og vel. På et tidspunkt var der i alt ansat 15 personer. Der blev desuden solgt et parti spejle til USA. Under 2. verdenskrig var der ikke sølv nok til at lave spejle, men da Knud var en dygtig cykelrytter i FIX og vandt mange pokaler og præmier i sine unge dage, blev en del af pokalerne af sølv smeltet om og brugt så produktionen ikke gik i stå.
Firmaet lavede udover spejle også en del glasdiske og hylder til forretningerne. Det kørte godt for familien Jansen og i 1944 købte Martin en grund på Elmevænget 33 i Bagsværd, kun et stenkast fra Bagsværd sø. Ifølge skødet fra 22. september 1944 gav han 3.900 kr. for grunden. Han var selv med til at opføre huset og fik firmaets tømrere til at arbejde for sig.
Her mødtes hele familien ofte og børnebørnene hyggede sig tit hos dem. Erik blev gift med Gudrun og fik 2 drenge Bjarne og Henrik, Knud fik ligeledes 2 drenge Torben og Søren og Jørgen blev gift med Helga og fik 3 piger Inge, Jette og Birthe.
På Martins 65 års fødselsdag den 19. januar 1951 holdt firmaet 40 års jubilæum.
Martin døde den 16. august 1959, 73 år gammel. Brødrene kørte firmaet videre og i 1961 kunne firmaet fejre halvtreds års jubilæum.
Konkurrencen blev efterhånden større, især fra Østen og i stedet for trærammer blev der lavet plastikrammer. Ikea var også kommet på banen og var en hård konkurrent, så i 1971 så brødrene ingen anden udvej end at lukke og slukke og gå hver til sit, for at forsørge deres familier. Det samme år skulle firmaet have fejret 60 års jubilæum, men de besluttede at det var der ingen grund til at holde. 2 år efter blev husene i baggården, Blågårdsgade 14 revet ned.
Karen bliver født den 20. oktober 1889 i Nykøbing Falster.
Der er ikke så mange oplysninger om Karen af familien kaldet Bedstemor.
Vi finder hende i København i 1913, hvor hun bliver gift med Martin, som hun må have kendt nogen tid inden, da Erik bliver født 7 måneder efter deres bryllup. Begge hendes forældre er døde af tuberkulose i henholdsvis 1906 og 1908. Hendes søster Helene var gift og boede i København og det er tænkeligt, at hun som 19 årig kom og boede hos hende, da forældrene begge var døde.
Karen og Martin sammen med Bjarne og Henrik ved Slangerupbanen
Hun havde fortsat kontakt til broderen Jørgen Valdemar på Falster og man ser både ham og søsteren Helene Marie Christine som faddere ved børnenes barnedåb. Helene af familien kaldet Moster boede med sin mand i Turesensgade og kom meget sammen med familien. Hendes mand døde tidligt og efter Martins død boede hun ofte ude hos Karen, hvor de to enker hyggede sig.
Om morgenen den 26. februar 1962, gik Bedstemor ud for at lave noget kaffe til de to. Lidt efter ringer det på døren, men Bedstemor åbner ikke døren, hvorfor Moster rejser sig for at gå ud at åbne. Da hun kommer ud i køkkenet ligger Bedstemor død på gulvet. Hun blev 74 år gammel.
Karen og Martin med Bjarne, Torben, Jette, Inge og Henrik
Hun var en meget omgængelig og rar person,
som hele familien holdt meget af.
Huset på Elmevænget blev solgt for den nette sum af kr. 53.000 efter Karens død.
Henriette bliver født den 10. maj 1863 i Våbensted, som barn nr. 2 i en flok på i alt 6 børn. Familien boede i Rødeledshuse, Kraarup
Efter sin konfirmation i 1877 bliver Henriette sendt ud for at tjene. I hendes skudsmålsbog fremgår følgende oplysninger:
1.5. 1877- 1.5.1878 hos gårdejer Jens Jensen, Kraarup.
I 1878 flytter hun fra Våbensted sogn til Hunseby sogn.
1.5.1878 - 1.5. 1879 hos snedker Christian Olsen, Andersstrup.
I 1879 flytter hun fra Hunseby sogn til Sakskøbing sogn 1.5.1879
1.11.1880 - 1.5.1882 hos P.C. Jensen
I folketællingen 1880 i Sakskøbing sogn, kan man se hende som 16 årig tjenestepige hos Johannes Jørgensen, husfader og maler og dennes hustru samt 6 børn i alderen 1-12 år. Hun er formodentlig barnepige, da der udover hende er 3 malersvende og en tjenestepige på 37 år.
1.5.1882 - 1.11. 1882 hos O.R. Bruun.
Henriette flytter fra Sakskøbing sogn til Helsingør sogn 1.11.1882.
1.11.1882-29.04.1884 hos H. Haar Forpagter, "Gurrehus", Jonstrup. Ansat som mejeristelev og færdiguddannet som mejerske.
1.5-1884-2.4.1886 Sverige, Søderkøping ifølge kirkebog. Der var på det tidspunkt kun et mejeri " Sôderköping Mejeri" som blev nedlagt i 1970.
Sønnen Martin Ernst Hartvig bliver født den 19. januar 1886, som uægte barn af en svensker fra Søderkøbing,. Hun lader til at være fattig, da der i Frederiksholm kirkebog er anført at man har oplyst fødsel og dåb til Frederiksberg Fattigvæsen. Hendes adresse er Vodroffsvej 2A. Barnet bliver passet i Dannebrogsgade 33 hos enken Petersen.
Barnet bliver hurtigt sendt til Lolland, hvor hendes forældre tager sig af ham og passer ham, som plejeforældre til han kommer i lære.
1.4.1886-1.5.1887 E.F. Rafn, København, herefter er der ikke flere oplysninger i skudsmålsbogen.
Henriette bliver gift med Skrædder Hans Jørgen Jensen født i Vejle, den 25. maj 1888 i Sct. Pouls Kirke og får børnene Hulda Marie Viktoria 1889, Charles Alfred Villiam 25. august 1890, Einar Harald Arnold den 15. oktober 1893 og Victor den 1. januar 1895. I FT 1911 er Henriette nævnt som kvindelig skrædder og børnene Martin og Charles bog hjemme. I 1925 bor en slægtning Johan Martin Jansen ( hendes nevø) hos dem, han er i lære som skrædder og tilskærer, derudover har de en russisk tobaksarbejderske som logerende.
Hauser plads malet af Ferdinand Richard
Familien kan kun huske de to brødre Charles og Victor. Det har endnu ikke været muligt at finde datoen og årstallet for Henriettes død, men familien mener at det er omkring 1950. Hun boede på Hauser Plads 16,3 indtil 1926,derefter har det ikke været muligt at finde hendes og hendes mands bopæl.Peder Jacob bliver født den 19. september 1853 i Nørre Vedby. Peder Jacob og Grethe bliver gift den 8. august 1879.
I folketællingen 1880 bor Peder Jacob og Grethe begge i Nr. Vedby, men er registreret som tjenestefolk på hver deres plads. Peder Jacob arbejder på gård nr. 111 hos Anders Pedersen.
Sønnen Jens Laurits bliver født den 11. august 1881 i Nørre Vedby og 4 år senere bliver datteren Helene Marie Christine født den 7. januar 1885 i Gurreby Sogn. Herefter flytter familien til Nykøbing Falster hvor først Jørgen Valdemar bliver født den 3. juli 1887 og senere datteren Karen Cecilie den 20. oktober 1889.
Han er stationskarl i Nykøbing Falster i 1890, hvor de bor i et forhus i Nykøbing Falster Købstad, matrikel 51B.
Sønnen Jens Laurits dør 15 år gl. den 27. juni 1897, han var i job som lærling, af lungetuberkulose eller tæring.
Peter Jakob dør den 20. december 1906 53 år gl. af lungetuberculose.
I kirkebogen står nedenstående anført:
Nykøbing F. 1906 fhv. portør gift med Grete Larsen, Søvej 76 Nykøbing født Nr. Vedby 19.9.1853 søn af insidder Jørgen Jacobsen (død) og Karen Jensdatter af Kippinge.
Skifte 1906
Nykøbing Falster Byfoged, Skifteprotokol 1902-1906
1906 den 28. december anmeldte Typograf Valdemar Jørgensen her af byen, at hans far fhv. portør Peder Jacob Jørgensen 53 år gl. er død afgået ved døden her i byen.
Enken Grete Jørgensen f. Larsen hensidder i uskiftet bo med boets livsarvinger:
Helen Jørgensen
Jørgen Valdemar Jørgensen
Karen Cecilie Jørgensen
Grethe bliver født i Gundslev den 30. november 1853.
Grethe arbejder i folketællingen 1880 i Nr. Vedby på en større gård nr. 100 hos enkemand Anders Larsen.
I folketællingen 1901 ruller hun tøj for fremmede som beskæftigelse. Familien bliver hårdt ramt da den ældste søn, Jens Laurids dør som 15 årig af tuberkulose. Man får en mistanke om, at familien må have levet under små kår, da Peder ligeledes dør af tuberkulose i 1906 og Grete også bukker under for denne sygdom. Grete dør den 21. oktober 1908 54 år gl.
I kirkebogen er anført nedenstående:
Nykøbing F. 1908 Enke efter fhv. portør Peder Jacob Jørgensen, Søvej 76 Nykøbing, født I Werne Gunslev sogn 30.11.1853 datter af husmand Lars Nielsen og hustru Maren Hansdatter. 54 år Tuberc pulm.
Skifte1908:
Nykøbing Falster Byfoged Skifteprotokol 1906-1914 no 97
1908 den 22.10. anmeldte kæmmer Sprechelsen her i byen at portør Peter Jacob Jørgensens enke Grete f. Larsen 54 år gl. er død den 21. oktober ds. Afdøde hensad i uskiftet bo efter sin den 26.12.1906 afdøde mand.
Arvingerene ere de afdødes fællesbørn:
1. Helene Marie Kristine Jørgensen 23 år ugift
2. Typograf i Odense Jørgen Valdemar Jørgensen
3. ugift Karen Cecilie Jørgensen 19 år gl.
Arvingerne overtager boet uden skifterettens mellemkomst.
Erklæring 25.10. 1908. Arveafgift kd. 27.10.1908.
Johan bliver født den 12. december 1830 i Slesvig, Lundshof, Eschelsmark, i Eckernförde. Der er lidt uenighed i de forskellige folketællinger og det ser ud til at familien kom lidt omkring før de endelig havnede i Danmark. I folketællingen af 1845 ser det ud til at Johan og hans bror Wilhelm er blevet sat i pleje hos en dansk familie Niels Andersen og Ane Larsdatter, på en gård i Våbensted. Det er sikkert sønnen af denne familie Peder Nielsen der er forlover ved Johan og Sidsels bryllup i 1861.
Johan og Sidsel bliver gift i Våbensted Kirke den 13. januar 1861. Han er 30 og hun er 22 år. Forlovere er Gårdmand Peder Nielsen og hendes stedfar Simon Sørensen. Familien bosætter sig i Krarup, Rødeledshuse i Våbensted sogn.
Datteren Marie Charlotte bliver født den 17. november 1861, så kommer endnu en datter Henriette Andrea den 10. maj 1863 og en søn den 6. december 1865 Frederik Vilhelm samt Christian Hartvig den 17. april 1868. Den 28. september 1870 dør datteren Marie Charlotte 9 år gammel. Martin Hans Peder bliver født den 29. januar 1871 og til sidst kommer Marie Charlotte opkaldt efter den afdøde søster den 28. september 1873. Det er et ret utroligt sammentræf at hendes fødselsdag lige rammer den anden Marie Charlottes dødsdag. Sønnen Martin Hans Peder dør 6 år gl. 1. februar 1877.
Johan ernærer familien ved at være arbejdsmand. I 1890 står han anført som staldkarl. Da datteren Henriette Andrea får et uægte barn i 1886, tager Johan og Sidsel ham som plejebarn. I 1887 følger sønnen Frederik Vilhelm efter med endnu et uægte barn i familien, men gifter sig dog senere med moderen. Christian Hartvig får ligeledes et uægte barn og gifter sig med moderen Kirstine Larsen, men først 2 år efter barnets fødsel, da hun er blevet gravid med barn nr. 2. Han bliver stenhugger i Sakskøbing. Datteren Marie Charlotte bliver gift med en kromand fra Års i 1895. Familien flytter til Nykøbing Falster inden 1896, hvor det fremgår at Martin starter i skolen på Falster Borgerskole.
Johan og Sidsel bor på plejehjem de sidste år og af kirkebogen fremgår det, at Johan i en alder af 82 tager sit eget liv ved hængning.
Ved skiftet i 1913 står der:
Nyk. F.1913. den 1. november anmeldte fattiginspektør H. Christensen her af byen, at gift arbejdsmand Johan Casper Jansen 82 år gl. er død i dag på alderdomshjemmet her i byen.
Ejede intet. Sidsel lever 6 år længere og dør den 28. oktober 1919 81 år gammel.
Sidsel bliver født som uægte barn i Toreby den 18 juni. I kirkebogen er faderen udlagt som Adam Christensen af Døllefjelde.
I folketællingen 1840 er Sidsel plejebarn hos sine bedsteforældre Hans Pedersen og Karen Olsdatter i Toreby. Da moderen gifter sig med Simon Sørensen i 1841, bliver de boende i Birket by en mindre by i sognet. I folketællingen af 1845 bor familien stadig i Birket, men ifølge kirkebogen flytter de i 1848 til Radsted, Idalundshusene.
Sidsel og Johan tjener begge på Nielstrup i folketællingen 1860. Sidsel dør på Nykøbing Falster Plejehjem den 28. oktober 1919.
Ved skiftet i 1919 står der:
28.10 Sidsel Jansen alderdomsunderstøttet enke efter arb. mand Johan Casper Jansen død 1.11.1913 født i Toreby sogn 16.06.1838.
Jørgen er født i Vaalse den 17. oktober 1820.
Da Jørgen er 13 år dør hans mor 51 år gammel den 11. februar 1833 og faderen dør 10 dage senere. Hans søster gifter sig umiddelbart efter forældrenes død den 10. maj 1833 med husmand Peder Rasmussen. Jørgen bliver plejebarn hos søsteren og hendes mand. Ved faderens skifter fremgår det at Jørgen arver den nette sum af 148 rigsdaler, 3mark og 14 skilling. En forholdsvis god sum, som helt sikkert er med til at skaffe ham et job som væverlærling.
Søsteren dør den 27. september samme år, 19 år gammel og Jørgen er nu uden familie. I 1840 ses han i folketællingen som tjenestekarl på en gård i Vaalse. I 1845 er han kommet i lære som væver i Nr. Vedby , Grimmelstrup By. Den 23. april 1852 gifter hans sig med Karen Jensdatter og som forlover er hans tidligere svoger Peder Rasmussen og hendes far Jens Andersen Tærsker.
De får sønnen Peder Jacob den 19. september 1853. Hans Peter bliver født den 28. august 1855 og Anders Christian den 11. december 1857 og til sidst Jens Wilhelm den 24. november 1861 som dør 6 ½ år gammel i 1868.
I folketællingen 1855 har han nedsat sig som væver i et hus i Nørre Vedby med sin familie samt sine svigerforældre Jens Andersen Tærsker og Malene Pedersdatter der bor til aftægt hos dem.
I 1866 flytter familien tilbage til Vålse.
I 1880 bor sønnen Hans Jørgensen hos dem, han er uddannet træskomager.
Jørgen dør 22. april 1885 i Vålse 65 år gammel.
Ved hans skifter er følgende anført:
Skifte Falsters Vestre Herred 1877-1890 opsl. 555.
23. maj 1885 anmeldtes husmand Jørgen Jacobsen af Vaalse er død 22.december.
Enken hensidder i uskiftet bo med myndige arvingers tilladelse af 19. maj 1885.
Enken hedder Karen Jacobsen født Jensen.
Karen er født den 2. juli 1834 i Nørre Vedby.
Karen er eneste barn i Jens Andersen Tærsker og Magdalene Pedersdatters ægteskab. Forældrene har begge været gift før, hvorfor hun har en del halvsøskende. Familien bor i et hus i Nørre Vedby ved folketællingen 1845. Efter ægteskabet med Jørgen bor hendes forældre hos hende som aftægtsfolk.
I 1890 bor Karen som enke sammen med sønnen Hans, som er træskomand og ugift.
Den 7. november 1895 dør Hans 40 år gammel.
Karen flytter til Øster Kippinge og bor hos sønnen Anders Christian, som ligeledes ernærer sig som træskomager.
De findes i folketællingen 1906:
Anders Christian Jørgensen, 11,12,1857, husfader, træskomager
Ane Margrethe Jørgensen, 09.12.1855, husmoder
Karen Jacobsdatter, 02.04.1834, enke, moder, aftægt
Hun dør 26. maj 1907 73 år gl i Øster Kippinge.
Lars er født i Maglebrænde 04. november 1807.
I folketællingen 1834 er han avlskarl på Præstegården hos Hans Kruse Winding. Den 20. marts 1835 bliver han gift med Maren Hansdatter fra Gundslev.
De får en datter Sidsel den 23. august 1835, så det lader til, at selvom Lars arbejdede hos en præst, kunne man godt synde, eftersom Maren må have været ca. 4 måneder henne.
Datteren Karen Marie bliver født den 10. august 1837, så kommer Maren den 10. oktober 1840 og Hans den 16. maj 1843. Bodil Kirstine bliver født den 29. august 1845. Den 21. maj 1848 bliver Anne Marie født, men dør 1½ år efter, af kighoste. En ny Anne Marie ser dagens lys den 4. august 1850 og som rosinen i pølseenden kommer Grete den 30. november 1853.
I folketællingerne 1840-1845-1850-1855 og 1860 står der at familien lever i Gundslev sogn, i byen Skierne, samt at familien lever af jordloddet.
I april 1866 flytter Lars og Maren til Horbelev sogn, Særslev by, hvor Lars også dør 12. juni 1880 73 år gammel.
De bor hos datteren Karen Marie og svigersønnen af samme navn, Lars Nielsen.
Maren er født i Gundslev 29. november 1812.
I 1834 bor Maren hjemme hos hendes mor der er gårdmandsenke sammen med hendes 3 søskende og en karl. Ved hendes og Lars vielse er det nævnes at hendes far er afg. Gårdejer Hans Pedersen af Gundslev. Maren dør 22. oktober 1896, 84 år gl. i Horbelev Sogn Særslev.
Hertugdømmet Lauenburg, dansk 1814-1865
Johan er født 12. maj 1784 i Hertugdømmet Lauenburg, Seedorf.
Han bliver gift med Sara Margrethe Lavent i Oldenburg eller Pedöhl, Mechlenburg i 1815. Oplysningen om hans fødselsår, og deres vielsesår stammer fra kirkebogen i Våbensted, ved hans kones begravelse i 1880.
Ifølge Joachim Memmerts oplysninger er hans fulde navn Johan Hartvig Ulrich Jansen og de skulle være blevet viet i Perdöhl. Hendes efternavn staves ikke Lavent, men Lafrentz.
Den ældste datter Marie Elisabeth er født på hovedgården Schönhagen beliggende på halvøen Schwansen i sognet Karby, Eckernførde og Marcus er ligeledes født i Schönhagen.
Sønnen Johan er født på samme halvø, men i Lundshof tættere på Schleswig.
Ifølge Nygårds Sedler befinder Johan sig i Jylland nærmere betegnet Vamdrup ved folketællingen i 1834.
Anden gang vi stifter bekendtskab med familien i Danmark er i folketællingen fra 1840 hvor de bor i Præstø Amt, Kongsted på Lystrup Hovedgård.
Faderen er ansat som mejeribestyrer familien består da af:
Johan Hartvig Jansen, 55, gift Meieribestyrer
Margrethe Lavent, 44 gift hans kone
Marie Jansen, 17 ugift, deres barn
Marcus Jansen, 12, ugift deres barn
Johan Jansen, 9, ugift, deres barn
Wilhelm Jansen, 7 ugift, deres barn
Henrik Jansen, 3 ugift deres barn
Familien er kommet til Danmark et sted mellem 1833 og 1834.
Før 1845 flytter familien til Nielstrup Hovedgård i Våbensted, hvor Johan har fået stilling som Hollænder (mejeribestyrer). Familien kommer ud af en af mange hollænderfamilier der flygtede fra Holland til Tyskland i 1500-1600 tallet.
hollænderi, indtil omkring 1800 mejeridrift i forbindelse med større landbrug, hovedgårde og kronens ladegårde. Et hollænderi var i forhold til den øvrige drift en selvstændig enhed, normalt i form af bortforpagtning af gårdens mælkeproduktion til en "hollænder", der for egen regning og risiko producerede og solgte smør og ost. Hollænderiet havde ofte en selvstændig bygning på gården, ligesom det havde sin egen arbejdskraft. Udtrykket vandt indpas i 1500-t. især i de østdanske landsdele og afspejlede tidens opfattelse af Holland som et landbrugsmæssigt foregangsland; det blev imidlertid hurtigt overvejende holstenere, der forestod hollænderier i det egentlige Danmark. Efter 1800 vandt betegnelsen mælkeri frem, senere mejeri.
I det 16. og 17. århundrede dukkede de første flygtningen fra Holland op i Schleswig-Holstein. De flygtede fra Holland fra den katolske kirke i Flandern eller de evangeliske doktriner. Dette folk kom med deres viden om mælkeproduktion først til Wilstermarsken og Eiderstadt i Schleswig-Holstein. Helt tilbage fra 1530 kan hollandske navne som Jansen, Pelgrim, Arriens, Cornelius spores i lejekontrakterne. Hollænderne lejede land og kvæg for et år af gangen af de rige landejere og producerede smør, mælk og ost, som de så solgte i de store byer. Efterhånden flyttede de til andre regioner og de kan spores kirkebøgerne i hele området. Eftersom de var en etnisk herkomst, stolte af hvem de var, var de ikke blot genkendelige på deres navne, men den lokale præst identificerede dem ofte som "hollænder". Deres vigtigste optegnelser, såsom fødsel, vielser og begravelser er blevet nedskrevet og kan findes i bogform af Joachim Memmert.
Afskrift fra Hollændere i Danmark af Joachim Memmert:
Johann Hartwig Ulrich Jansen (1783-1851) var hollændersøn fra Seedorf i Lauenborg og gift med Margarethe Lafrentz. Han døde på Nielstrup, Købelev sogn på Lolland
Sara Margrethe er født i Oldenburger Güterdistrikt, Stadt Oldenburg den 12. december 1795.
Efter Johans død bor Sara Margrethe hos sønnen Johan i Våbensted, men flytter til Næstved i 1878 og bor hos Sønnen Marcus Ernst, der er Købmand.
Det fremgår også af folketællingen af 1880:
Næstved, Ramsherred, matr 237, Forstuen, hus
Marcus Ernst Jansen, 51, Gift, Kjøbmand, Husfader, Schjønhagen, Kærby Sogn, Slesvig
Jensine Karoline Jansen, F. Hansen, 47, Gift, hans Kone, Korsør
Marcus Ernst Johan Jansen, 13, Ugift, Deres Søn, Vordingborg
Sara Margrthe Jansen, F. Lovent, 84, Enke, Husfaderens Moder, forsørges af ham, Stadt Oldenburg, Herugdømmet Holsten
Adolph Ludvig Sørensen, 21, Ugift, Sergent i Hærens Forplejningskorps, Logerende, Sæby
Sara Margrethe dør den 25. december 1880 i Næstved.
Ved begravelsen den 30. december har præsten i Våbensted indført følgende i Kirkebogen:
Sara Margrethe Jansen født Lavendt, Enke i Næstved født i Oldenborg 12.12.1795, gift 1815 mede Johan Hartvig Jansen født 1785. Død som hollænder på Nielstrup 14.06.1851. Boede efter sin mands død i Rødeleds familiehus til 1878, da hun flyttede til sin søn i Næstved.
6 børn lever:
1. Marie gift med Ole Rasmussen?, Græshave
2. Marcus Ernst Jansen, Købmand i Næstved
3. Johan Kasper Jansen f. 1830, arbejdsmand i Kraarup
4. Jørgen Vilhelm Jansen f. 6.7.1833, Møllersvend
5. Hendrik Jansen (ulæseligt kan stå indrulleret) København
6. Andreas Karl Jansen, Forvalter Engestofte
Hendes fader Lavendt var skomager i Oldenborg.
Adam bliver født den 18. februar 1819 i Døllefjelde.
Adam må have været lidt af en charmør. I 1837, som 19 årig gør han pigen Marie Hansdatter af Toreby gravid og dette resulterer i det uægte barn, Sidsel. I 1838 bliver han indkaldt som soldat i Døllefjelde lægd 51, Han oplyses som værende 65,3 tommer = 1,66 m høj.
Han bor hos sine forældre på gården i Døllefjelde i både 1834, 1840 og 1845.
I 1844 er han igen ude med snøren og gør Ane Larsdatter, som siden 1840 har været tjenestepige på gården, med barn. Dette resulterer i sønnen Rasmus. Atter lader det til at han slipper udenom et bryllup. Barnet bliver sat i pleje hos Anes forældre i Døllefjelde og Ane ses i 1850 som tjenestepige hos Ole Christensen Adams bror i Døllefjelde. Hun bliver gift med Jørgen Jørgensen i 1852.
I 1850 tjener han på Bramslykke Hovedgård hos Julius Frederik Hartmann som tjenestefolk.
I oktober 1860 flytter han til Thoreby, Rykkerup by som Parcelist (formuende) og gifter sig kort tid efter med Maren Jensdatter, som han får sønnen Christen i 1861 med.
Der er ikke meget der tyder på, at han har haft kontakt med datteren Sidsel. I 1862 dør hans uægte søn Rasmus i en alder af 16 år.
I folketællingen 1880 er han registreret som indsidder i Toreby og i 1890 bor han og Maren hos sønnen Christen, som er skomager i Toreby.
Adam dør den 10. oktober 1892 - 73 år gammel.
Marie er født i Radsted, Langet den 26. maj 1818.
Omkring 1837 arbejder Marie på en gård i Døllefjelde, hvor hun uden tvivl møder storcharmøren Adam, som forfører hende, hvilket resulterer i det uægte barn Sidsel Adamsdatter den 18. juni 1838. Hun er stadig at finde i Døllefjelde ved folketællingen i 1840, hvor hun arbejder på en gård. Barnet er sat i pleje hos hendes forældre i Toreby.
Den 23. december 1841 gifter hun sig med Simon Sørensen og bosætter sig i Toreby. Han ernærer sig som daglejer. De får børnene Søren 25. maj 1842, Ane 8. maj 1844. Begge født i Toreby sogn.
Den 1. maj flytter familien til Idalundshuse i Radsted. Her kommer yderligere børn til: Stine 1847, Wilhelmine 25. august 1849, Hanne 02.december 1852, Karen Marie 30. oktober 1855 og Hans 1. juni 1859.
I folketællingen 1860 bor de stadig i Radsted. Sønnen Søren flytter i 1862 til Sakskøbing og resten af familien følger efter, da Wilhelmine bliver konfirmeret i Sakskøbing.
I 1880 findes de i Sakskøbing på Sakskøbing Markjord 81.
Simon er arbejdsmand.
Simon dør den 5. juli 1880 66 år gammel.
I 1890 bor Marie som enke i Sakskøbing som 71 årig og arbejderske.
Marie dør den 7. januar 1895, 76 år gammel. Adressen er Juniorsgade.
Jacob er født den 6. november 1780 i Vaalse. Han er søn af en gårdmand i Vaalse.
Vaalse fattiggårdI 1787 bor Jacob hos sine forældre på gården i Vaalse, sammen med sine 5 søskende. I 1801 tjener Jacob som tjenestekarl sammen med sin søster Gunnild hos gårdmand Lars Hugge i Vaalse, som er gift med hans halvsøster Bodil Jacob og Maren bliver gift i Vaalse kirke den 17. maj 1816.
De får datteren Karen den 14. januar 1817, lidt før der er gået 9 måneder i ægteskabet. Sønnen Jørgen bliver født den 17 oktober 1820.
Jacob dør 54 år gammel den 21. februar 1833 blot 10 dage efter at hans kone dør. Der står intet anført i kirkebogen om dødsårsagen, men det er nærliggende at tro at de begge dør af en epidemi.
Skifte 1833:
Falster Birks Skifteprotokol 1833-1835 Dødsameldelse.
22. februar 1833 Jacob Mortensen husmand i Waalse i 55 år anmeldt af gårdmand Ole Nielsen i Waalse. Skifteslutning den 3. juli 1833. folie 155.
Folie 155:
Skifteslutning efter Jacob Mortensen husmand af Waalse.
År 1833 den 3. juli blev på skifteforretning i overværelse af Bruun og Dahlstrøm foretaget
Skifter efter afdøde husmand Jacob Mortensen og hustru Maren Hansdatter af Waalse.
Ved forretningen var tilstede den fødte værge husmand Morten Mortensen og hund? Og nu tillige Peder Rasmussen af Waalse som fremlagde en af sagsmappen ? i Waalse at han den 31. maj var i ægteskab med de efterladtes datter Karen Jacobsdatter, hvorfor han på denne sin hustrus vegne på indeværende skifte.
Boets indtægt:
a) Stærvboets husmandshjem: 124r 4m 14 sk
b) no 2 Sognefoged Hans Rasmussen i Egensen 24.12.1833: 139r 2m 1 sk
c) Obligation no 2015 af 11.december 1820: 25r 4m ½ sk
Sum indtægt: 289r 5m ½sk
Boets udgifter:
Skifteforretning: 13r 2 m 15½sk
Regning Sognefoged Hans Rasmussen: 43r 3m 9 sk
Regning Rosenkilde: 4r 8m
Klokkeringning Waalse Kirke på Kirkedagen: 1r 12m
Sum udgifter: 63r 4m 2½sk
Herefter 2r 6m
Restsum: 222r 5m 13 sk
Som uddeles således:
Til sønnen Jørgen Jacobsen 13 år gammel: 148r 3m 14 sk
Datteren Karen Jacobsdatter: 74r 1m 15 sk
Underskrevet Morten Mortensen og Peder Rasmussen
Maren er født 10. marts 1779 i Vålse i Egense by. Hun er datter af faderens 3. ægteskab. I FT 1787 bor hun hos sine forældre i Egense by. Hendes far dør i 1790 og hendes mor dør i 1801. Hun er således forældreløs i en alder af 17 år.
I folketælling 1801 tjener hun hos Hans Væver i Vaalse by. Moderen ernærer sig ved håndarbejde i 1801 i huset tæt på stedsønnen Rasmus Hansen, der har overtaget gården.
Maren dør den 11. februar 1833 51 år gammel og hendes mand dør 10 dage efter.Jens Andersen er født den 17. maj 1778 i Nørre Vedby.
Jens bliver gift med Marie Mortensdatter i 1795. De får børnene Ane 30.11. 1796, Morten 16. februar 1799, Dorthe 27.04.1801, Lars 25.06.1805, Hans 27.03.1808 og Jens 27.03.1812.
I folketællingen 1801 er han allerede som 23 årig gårdbeboer og har foruden kone og 3 børn også 3 tjenestefolk og svigermor boende. Tilnavnet Tærsker får han, da han overtager gården, sikkert ved at gifte sig med Marie, da hendes fader også bærer tilnavnet Tærsker. Marie dør i 1815, hvorefter han gifter sig med Karen Nielsen (1790-1832). De får ingen børn. Da Karen dør i 1832, gifter han sig med enken efter Ole Olsen, Magdalene Pedersdatter, den 1. marts 1834. Han er da 66 år, hun er 39 år. De får datteren Karen den 2. juli 1834. Jens har således allerede besvangret Magdalene inden de er blevet gift. Magdalene er 27 år yngre end Jens.
I folketællingen 1855 bor de til aftægt hos deres datter Karen og hendes mand Jørgen Jacobsen der er væver.
Jens dør den 7. november 1858 80 år gammel.
Magdalene bliver født i Nørre Vedby den 11. november 1795.
Hun bliver gift med Ole Olsen den den 17. januar 1818. De får sønnen Ole i 1819 og datteren Margrethe den 25. maj 1823. Hendes mand Ole dør i 1833, hvorefter hun i 1834 gifter sig med Jens Andersen Tærsker, som er 27 år ældre. Efter Jens død flytter hun til Vaalse, hvor hun bor hos sin datter Margrethe, som er gift med hans Didriksen der er tømrer, til hun dør 71 år gl. den 24. oktober 1866.
Niels er født den 08.04.1773 i Falkerslev Sogn på gården Matrikel 11A, Skovbrynet.
I folketællingen 1787 bor Lars hjemme hos forældrene på gården i Virket. I 1801 arbejder Niels på Schiørring hovedgård i Falkerslev. Han bliver trolovet den 2. december 1802 med Engel Olesdatter og gift den 6. februar 1803. De bosætter sig i Maglebrænde sogn, hvor de får børnene Lars den 4. november 1807, Margrethe den 27. september 1809, Rasmus den 29. august 1812 og Christian den 3. februar 1817.
Den 3. april 1818 dør Niels 55 år gl. I Maglebrænde kirkebog står anført at han har fået tilnavnet Carlsen. Det kan muligvis være p.g.a. den gård han overtager, hvor forgængeren kan have heddet Carlsen.
Engel er født den 23.11.1777 i Systofte sogn. Hun er opkaldt efter faderens første kone.
I folktællingen 1787 er Engel tjenstepige i Tingsted hos bonden Hans Rasmussen.
I 1801 tjener hun i Maglebrænde.
Efter Niels død gifter hun sig med Hans Mortensen på 26 år den 30. december 1818. Han er således 15 år yngre. De får datteren Karen den 19. december 1819. Hans Mortensen dør 22. august 1831. I folketællingen 1834 ernærer Engel sig ved håndarbejde og bor som insidder . I 1845 er hun flyttet ind hos sin datter Margrethe og hendes mand Hans Hansen på en gård i Maglebrænde, Fjendstrup.
I folketællingen 1855 bor hun hos en anden datter Karen og hendes mand Knud Andersen i Maglebrænde. Engel dør den 5. marts 1858 82 år gammel.
Hans er født den 21. februar 1779 i Gundslev Sogn. Den 7. december 1810 gifter han sig med Bodil Henriksdatter af Gundslev. De får datteren Maren den 29. november 1812.
Bent den 30.09.1815, Peder Hansen Sommer den 28.06.1822 og Ane Marie den 22. marts 1827. Hans er gårdmand i Skierne, hvilket fremgår ved datteren Marens vielse i 1834.
Hans dør i 10. marts 1832 53 år gammel.
Bodil er født den 18. december 1785 i Gundslev Sogn.
I 1834 er hun ifølge folketællingen gårdmandsenke med 4 børn og en tjenestekarl. I 1845 og 1850 har sønnen Bent overtaget gården og hun bor hos familien som gårdmandsenke sammen med sine 2 yngste børn Peder og Anne Marie.
Hun dør 11. januar 1853 i Gundslev.
Johan er født den 12. maj 1785 i Mecklenburg i Schwerin på slottet Bothmer, hvor forældrene var bestyrere omkring hans fødsel.
Han bliver gift med Margaretha Elisabeth Allers formodentlig omkring 1784.
I 1786 får de datteren Lucia Margr. Hedwig som bliver født i Krummesse/
Lauenburg.
I 1788 får de endnu en datter Mihna Dorothea, men er nu flyttet til Diedrichshagen i Mecklenburg.
I 1789 får de sønnen Daniel Detlef og bor i Giddendorf ved Segalendorf og Oldenburg. Datteren Christina Elisabeth og sønnen Christopher Hartwig bliver født mellem 1789 og 1798, men er ikke fundet i kirkebøgerne. Ved Wilhelm Daniels fødsel i 1798 er de i Heringsdorf ved Neukirchen i Oldenburg og i 1802 får de Lucia Margaretha og er tilbage i Giddendorf, hvor også Johan Otto er født.
De er ikke at finde i folketællingen 1803 i Oldenburg, så jeg formoder de er flyttet fra området. Da hans kone dør i 1817 bor de igen i Heringsdorf. Det har ikke været muligt at finde Johan Conrads dødsdato.
Margrethe er født i Mecklenburg, Mühlen Eichsen Rüting, i 1765.
Nachträge und Ergänzungen zu den Holländerfamilien in Schleswig-Holstein
Jansen, Margareta Elisabeth geb. Allers
Neukirchen 1817, 24./31.3. 52J Heringsdorf
E.: Christopher Allers, Rüting/Meckl., und Margaretha geb. Jansen
oo: Johann Conrad Jansen, Heringsdorf (seine Eltern: Jürgen Otto Jansen, Ehlerstorf,
u. Catarina Margareta geb. Oben)
htl. Johann Hartwig Ulrich, verh. mit Margarethe geb. Lafrentz, in Perdöhl
Lucia Margarethe Hedwig, verh. mit Johann Detlef Ehmke zu Osterrade
Daniel Detlev zu Salzau
Christina, verh. mit Kay Martens, Weissenhaus
Christopher Hartwig zu Steinwehr
Wilhelm Daniel zu Birkenmohrm konf. 1814
Lucia Margaretha, konf. 1817
Johann Otto
Peter er født i Nandorf, Oldenburg i Tyskland den 28. februar 1755. Han gifter sig den 31. oktober 1786 med Anna Margrethe Elisabeth Stoll. De får Sønnen Joachim Heinrich den 4.maj 1792 og datteren Sara Margrethe den 12. december 1795 og sønnen Jacob Hinrich omkr. 1800. Peter dør den 29. oktober 1811 62 år gammel og begraves den 4. november i Oldenburg. I Vaabensted Kirkebog 1880 nævnes han, ved datteren Sara Margrethe Lavendts begravelse, som skomager i Oldenburg.
I den Schleswig Holsteinske folketælling er familien i Oldenburg i 1803:
Peter Lavendt 48 M Verheir
Anna Marg. Elis. Stoll 38 F Verheir
Marg. Cathar. Lavendt 14 F Unverheir
Jochim Hinr. Lavendt 11 M Unverheir
Sara Marg. Lavendt 7 F Unverheir
Jacob Hinr. Lavendt 3 M Unverheir
Peter dør i Oldenburg 29. oktober 1811 56 år gammel.
Anna bliver født den 25. oktober 1765 i Oldenburg. Hun bliver gift i 1786 21 år gammel med Peder Lavend som er 15 år ældre og skomager.
Hun dør 15. november 1842, 77 år gammel.
Christen bliver født den 25. april 1784 i Slemminge. Han bliver gift med Anna Nielsdatter Ringsing den 16. oktober 1814. De bosætter sig på en gård i Døllefjelde og får børnene Peder 25. april 1815, Ole 4. december 1816, Adam 18. februar 1819, Niels 14.maj 1821, Frederik 15. marts 1827 og Ane 18. marts 1830.
Sønnen Niels dør i 1832 11 år gammel.
De får endnu et barn Niels den 17. juli 1835 opkaldt efter den afdøde søn. Efter konens død i 1848 bor Christen som aftægtsmand på gården hos sønnen Frederik der har overtaget gården.
Christen dør den 5. januar 1858, 75 år gammel og begraves den 13. januar 1858.
Anna bliver født i Slemminge 30. juni 1793 og dør i Døllefjelde 55 år gammel den 12.12.1848.
Kirkebøgerne for Radsted før 1799 er desværre alle brændt, men præsten har efterfølgende på bedste vis prøvet at nedfælde de fødte tilbage i tiden. Her står således Hans Pedersen født i december 1786.
I folketællingen 1787 er hans moder blevet enke. Det har ikke været muligt at finde Hans i folketællingen 1801.
Han bliver forlovet den 9.januar og gift den 13. februar 1807 med Marie Carlsdatter(1783-10.07.1817).
Hans Pedersen indsidder ved Hardenbergs families Huus ved Landsming? og hustru Marie Carsldatter Østrup af fødsel. Hans hustru dør imidlertid kun 34 år gl. den 10. juli 1817. Hans spilder ikke tiden og gifter sig 2. gang 5 måneder senere den 26. september 1817 med Karen Olsdatter. Han er enkemand og indsidder ved giftermålet.
Den 26. maj 1818 bliver datteren Marie født. De får en dødfødt søn den 18. november 1821, den 3. august 1823 kommer datteren Karen til verden efterfulgt af sønnen Peder den 8. oktober 1825.
Den 1. maj 1831 flytter familien til Toreby sogn, Rykkerup by. Formodenligt i forbindelse med arbejde, da tjenestefolk ofte skiftede 1. maj.
Ved folketællingen 1834 finder man familien i Toreby:
Toreby, Rykkerup
Hans Pedersen, 50, Gift, Inderste og Dagleiere,
Karen Olsdatter, 45, Gift, - [Hans Pedersen],
Regine Hansdatter, 18, Ugift, deres Børn
Marie Hansdatter, 15, Ugift, deres Børn
Karen Hansdatter, 11, Ugift, deres Børn
Peder Hansen, 8, Ugift, deres Børn
Datteren Marie får som 20 årig, et uægte barn med en gårdmandssøn Adam Christensen. Barnet bliver sat i pleje hos Hans og Karen indtil Marie gifter sig i 1841.
Toreby,Binned By, et hus
Hans Pedersen, 55 , Gift, Fam: ved R:,
Karen Olsdatter, 49 , Gift, hans Kone [Hans Pedersen],
Sidsel Adamsdatter, 2 , Ugift, Pleiebarn
Ved folketællingen 1845 ernærer Hans og familien sig som daglejer på en gård i Rykkerup.
Toreby, Rykkerup en gård
Rasmus Hansen, 35 , enkemand, Gårdmand, Vadeby?? sogn, Maribo amt
Grethe Rasmusdatter, 36 , ugift, Tjenestefolk, Toreby
Maren Nielsdatter, 36 , ugift, Tjenestefolk, Nysted
Niels Rasmussen, 20 , ugift, Tjenestefolk, Kjettinge Sogn
Sidsel Hansdatter, 7 , ugift, Pleiebarn, Toreby
Maren Boesdatter, 1 , ugift, Pleiebarn, Toreby
Ane Rasmusdatter, 30 , enke, Aftægtskone, Krønge
Karen Hansdatter, 6 , ugift, hendes datter (Ane Rasmusdatter), Toreby
Hans Pedersen, 60 , gift, Dagleier og Inderste, Radsted
Karen Hansdatter, 55 , gift, hans kone (Hans Pedersen), Radsted
I 1846 flytter familien til Vesterborg i Lollands Nørre Herred, hvor de tjener på gården Bremsvær.
FT 1850: Maribo, Lollands Nørre, Vesterborg By
Hans Pedersen 66 Gift Røgter og Inderste Rasted, Maribo Amt
Karen Oelsdatter 58 Gift hans Kone [Hans Pedersen] Rasted, Maribo Amt
Hans bliver begravet den 14. februar 1865 79 år gammel i Vesterborg.
Karen bliver født i Radsted i december 1791.
Her gælder det samme med kirkebøgerne for Radsted som nævnt under 8 (A15).
Karens forældre har været svære at finde, men da Hans Andersen Mogensen er forlover ved Karen og Hans bryllup er der 98% chance for at dette er den rigtige familie. Hans Andersen er gift med Birthe Larsdatter i 1801 og har sønnen Ole Hansen født i 1791, opkaldt efter hendes tidligere husbond Ole Pedersen Mogensen som vi finder i folketællingen 1787, 3 år før Karens fødsel.
Hun dør i Vesterborg den 9. september 1861 70 år gammel.
Jürgen Otto er født i Eutin Goldbech november 1712. Han gifter sig i 1736 med Catharina Margaretha Owens i Mühlen Eichsen.
De har muligvis opholdt sig på Vielköken i Fjetlübbe sogn, men det har ikke været muligt at finde noget om dem her. Heller ikke børn før de fik datteren Catharina Margaretha i 1743 formodentlig i Mecklenburg eller Lauenburg. Sønnen Hans Detlef blev født i 1745 i Mecklenburg, Klütz på herresædet Bothmer de efterfølgende børn Henrich 1747, Daniel 1749, Maria Elisabeth 1751, Christopher Frederich 1753 og Johan Conrad 1755. Han har således forpagtet på det samme sted i 10 år. Herefter bliver sønnen Johan Hinrich 1761 født i Lauenburg, Bliestorf. Johan Otto 1765 er ligeledes født her.
Jürgen Otto forpagtede følgende steder:
1745/1755 Bothmer, Schwerin, Mecklenburg
1761/62 Bliestorf, Grevensberg, Krummesse, Lauenburg
1765 Ehlerstorf, Hohenstein
Jürgen dør i 8. december 1765 på Bliestorf. 53 år gammel.
Jansen, Jürgen Otto, Hollander
Holstein 1765, 16. 12. 53J Ehlerstorf
oo: Trin Margret geb. Ovens
htl. 3 Kinder
Nedenstående beretter et oldebarn om familien i et kort uddrag:
I hele middelalderen har der været en konstant tilstrømning af hollændere til vores land, især i den vestlige del af dette sted, og især i Elbmarsken. I denne historiske kendsgerning er det tradition, der har overlevet i vores familie. At vores forfædre var indvandret fra Holland samme med to andre vidt forgrenede familier, Danielsen og ?? er en anden bekræftelse på denne indvandring, som ligger i den omstændighed, at mejeribranchen blev kaldt Holländeri efter disse mestre og første lærere, hvilken profession hele familien Jansen udøvede. Min oldefar, min bedstefar, min far og min ældste broder, en farbror, vores fædres fætre, alle blev de holländere, kun enkelte gik senere over til et andet relateret arbejde, bager eller godsforpagter.
De første Jansen, hvis navn og minde bevares af Jürgen Otto, der ifølge eget udsagn blev født i november 1712, var hollænderen i Vielböken, Fietlübbe Sogn i Mecklenburg, så Golbech eller rettere, Klütz sogn. Han havde med sin kone, Catharine Margaret Ovne, født 12 Februar 1716, ni børn, syv sønner og to døtre. Den femte af hans sønner, Daniel synes at være kommet tidligt til Holsten som en lettere immigration af landfolkt fra Mecklenburg til Lauenburg og Slesvig-Holsten, ligeledes i Jylland og de danske øer dukker de ofte op, hvilket selv nu ikke er ophørt helt.
Fra oplysninger omkring gården Bliestorf i Lauenburg:
1760/61 Jansen, Jürgen Otto senior. ? Owens, Cath. Margrethe
(Juni Deres søn Jürgen Otto Jansen., Holl. Krummesse til ægteskab dér den 15/04/1760 Dorothea Benedicta Praetorius. Deres datter Catharina Margaretha Jansen blev gift den 1761/03/04 i Krummesse med Caspar Hinrich Jansen.)
1761/62 Owens, NN ?
(Den 1762/03/15 døde i Bliestorf 71 årige Hollænderinde Owens. Sandsynligvis mor til Hollænderinde Jansen.)
1766 lejekontrakt med den ordning at Hollænderiet måtte bestyre 100 køer.
Da der i 1766-1769 hærger mund og klovsyge i fyrstendømmet Lauenburg, er Bliestorf også berørt. Er fra Sode 1767 af delstatsregeringen fra 1400 ege tilladt i værdien af RTH. til at foretage nye køer til Hollænderiet.
Catharina bliver født 16. februar 1716 i Krummesse, Grevensberg.
Krummesse kirchenspiel, Johanniskirche
Efter Jürgen Ottos død i 1765 gifter hun sig igen den 11. maj 1768 med Joachim Berend Danielsen, som er blevet enkemand i 1767.
Han var tidligere gift med Jürgen ottos Søster Sophia Elsabe og er altså hendes svoger.
Catharina dør i Oldenburg 4. august 1790 74 år gammel og Joachim dør 28. august 1793 64 år gammel.
Fra oplysninger omkring gården Bliestorf i Lauenburg:
1779/80 Danielsen, ? Jochim Berend Jansen, Cath. Margaretha Født Ohfen (Var i 1779/02/09 i Seedorf gudmoder for hendes barnebarn Sophia Catharina Hedewig Danielsen som hollænderfrue "til Blystorf".)
Christopher er født omkring 1729 og bliver den 6. januar 1761 gift med Sophia Hedewig Daniels i Mühlen Eichsen. De får børnene Margrethe Elisabeth 1761, Catharina Maria 1764, Dorothea Sophia 1768, Ludwig Christopher Peter 1771, Carl Hinrich Christian 1774 død 9 mdr. gammel, samme år dør datteren Dorothea Sophia 6 år gammel. De får endnu en datter Dorothea Christina Lucia i 1774, men hun dør også omkr. 1 år gammel.
Sophia Hedewig dør i 1779, hvorefter Christopher gifter sig med Elisabeth Eleonora Gerhardt i 1780. Med hende får han yderligere 9 børn: Sophia Catharina Maria 1781, Hedewig Anna Elisabeth 1783, Carl Henrich Friderich 1785, Margrethe Dorothea Hedewig 1787 som dør 1 år gl. 1788, Johan Fridrich Jacob 1788, Johan Christoff Fridrich 1790, Carolina Fridericia Amalia 1792, Georg Peter 1793 og endelig Christian August i 1796, som dør 8 mdr. gl. 1798. Hans anden kone dør i 1798 41 år gammel. 2 år efter gifter han sig endnu engang med Catharina Dorothea Davids i 1801, han er da 72 år og hun er 33 år.
Christopher dør den 28. januar 1810 81 år gammel Han fik 15 børn.
Sophias fødested og fødeår kendes ikke, men hun er datter af Peter Daniels og Margrethe Julia Honig, hvilket fremgår ved moderens død i 1777, hvor hun nævnes som Christopher Allers svigermor.
Sophia dør 14. juni 1779 alder ukendt.
Casper er født I Bad Oldesloe, Pölitz, Schulenburg.
Han gifter sig i 1725 med Sophia Elseba Petersen i Hannover, Steinhorst.
De får sønnen Caspar Hinrich 1711 i Eutin, Jürgen Otto i 1712, Hinrich 1718 i Ahrensburg, Daniel 1720 i Schulenburg, Hans Conrad 1725, Bendix 1727 , Sophia lsabe 1729 og Hedwig Amalia 1733 alle i Arpshagen.
Han var forpagter følgende steder:
Breitenstein, Neukirchen i Eutin 1711/13 og
Ahrensburg 1714/18
Schulenburg 1719/20
Arpshagen, Klütz 1724/34
Rüting 1737
Sophia dør i 1737 I Mühlen Eichsen, Rüting. Der findes ingen yderligere oplysninger om Sopia eller hendes familie.
Heinrich blev født den 2. februar 1693 i Flemhude, Dorotheenthal.
Flemhude kirke
Heinrich bliver gift med Anna Catharina Mattissen 26. april 1713.
Hun dør kort efter den 30. september i Traulau.
Han gifter sig igen med Catharina Hedwig Petersen den 24.april 1715 i Oldesloe. Han er forpagter følgende steder:
1714/15 Nütschau
1715/1717 Bliesdorf, Grevensberg, Krummesse
1717/18 Neverstorf
1727/28 Schulenburg
1729/30 Rolfshagen, 1732/36 Horst
1738/39 Gülzow, 1746/50 Vogtshagen
1751/52 Friedrichsdorf, 1763 Weisenhaus
Han dør 20. juni 1763 70 år gammel i Weibenhaus.
Fra oplysninger omkring gården Bliestorf i Lauenburg:
1715/17 Offens, Hinrich ? Petersen, Catharina Hedwig. De giftede sig i 1715 i Oldesloe, da han var en hollænder på Nütschau. I 1716/11/02 var de tilbage i Krummesse som hollænder på Grevensberg og døbte en datter (Catharina Margrethe). Hans kone nævnes også som hollænderinde af Grevensberg i 1716/04/11 i Krummesse ved en dåb.Catharina Hedwig dør 71 år gammel 1762 i Bliestorf.
Der findes ikke yderligere oplysninger om Catharina.
Peter Daniel formodes født 1655 ifølge Joachim Memmerts efterforskning.
Han er antageligt født i Mecklenburg. Ved sønnen Casper Hinrichs fødsel omkr. 1685 bor familien i Bad Oldesloe , Pölitz.
I 1696 får de datteren Cathrin i Eutin, Süsel, Ovelgönne.
Johan vides ikke fødselsår, men han er nævnt som faderens bror ved dåben af Casper Hinrichs datter Hedewig Amalia i 1733 i Klütz. Bendix fødselsår er ligeledes ikke fundet, men ved hans død i 1746 nævnes hans forældre.
I 1727 opholder de sig i Damshagen. 1729 Goldbech, og ved Elsebas død i 1737 i Damshagen.
Her stopper eftersøgningen af familien Jansens aner. Efterleveringer fra mund til mund i den gamle familie fortæller historien om de to brødre Daniel og Jan van Cossel.
Nedenstående er et udsnit af fortællingen fra Josias Wilhelm Daniels til hans søn dateret 26. februar 1860:
Vores forfædre stammede fra Holland og boede som meget rige folk på Philip II og Albas tid i Amsterdam. Deres beskæftigelse kender jeg ikke.
Deres slægtsnavn var dengang van Cossel.
Der var to brødre Jan og Dan van Cossel og en søster.
Da forfølgelsen af protestanterne blev stærkere under Alba, blev de også stillet under anklage og den ældste, jeg tror det var Dan, blev beordret til rådhuset. Da han følte at sagen ikke gik så godt og at han måtte afsværge den protestantiske tro, bad han om betænkningstid, så han kunne drøfte det med sin broder og søster.
Dette burde ikke kunne lade sig gøre,og kun fordi han deponerede et kostbart guldur og en stok med guldknop, blev han tildelt den ønskede godkendelse.
Han og broderen flygtede sammen med søsteren, efterladende deres store formue på 1 million thaler og ankom uden problemer til Holstein. Der blev gjort meget for at hente den store formue hjem fra Holland, og selv i nyere tid har præsident Plessen i Schwerin gjort sig megen umage, men som forventet er der intet at gøre, da vores forfædre har skiftet efternavn.
Deres første bopæl i Holstein var det dengang store Gut Tremsbüttel, nu dog kun med 50 køer, forpagtede de selv et mejeri, deraf navnet hollænder.
Hvor længe de boede der, er ukendt. Men bosiddende i Tremsbüttel ændrede de deres navne, således at Dan blev til Daniesl og Jan blev til Jansen.
Van Cossel, det gamle slægtsnavn bortfaldt helt.
Jeg går ud fra at man har taget sine forholdsregler for dette, ved efterforskning på den hollandske side. Om dette vides dog intet.
Søsteren giftede sig med en Petersen, deres efterkommere er for længst uddøde. Derimod har efterkommere fra Dan og Jan klaret sig og lever i Schleswig-Holstein og især i Mecklenburg.
De gamle kendte alle dem der nedstammede fra familien og jeg ved nok nogenlunde, hvem der hører til hvilken familie, af dem der er tilbage.
I fortællingen fra Frederich Carl Daniel Jansen skulle familien have et tilhørsforhold til Gut Vietlübbe. Da der er et hul i efterforskningen i perioden 1578 - 1655 er dette ikke til at vide.
Nedenstående afskrift er fra erhvervshollænder i Danmark af Joachim Memmert:
Flygtningen fra Holland praktiserede deres metoder til smør- og ostefremstilling i markområderne ved Nordsøkysten. De bragte mejeridriften til blomstring od udstrakte der arbejdsområde mod øst.
De talte et andet sprogt, holdt sammen i familieforbund, var kalvinister eller reformerte og som frie, ikke stavnsbundne erhvervsdrivende forhandlede de med godsejerne.
De adskilte sig derfor fra landsbyboerne. I tidens løb blev betegnelsen for deres herkomst, hollændere, til deres erhvervsbetegnelse.
Undertiden kan man se dem betegnet som komalkere ("Kuhmelkern"), senere som pensionærer ("Pensionaire"), da de betalte en fast "Pension" til godsejerne - det som vi i dag ville kalde forpagtningsafgift.
Et typisk hollænderi bestod af Ostekælder, forstue, folkestue, flødekammer, smørkælder, mælkekælder til skumning af fløde og vaskerum til mælkekarrene.
Hollænderne forpagtede køerne af godsejerne for et år ad gangen (fra 1. maj det ene år til 30. april året efter) og betalte en fast forpagtningsafgift pr. ko i tre eller fire aftalte rater. De boede i hollænderiet og fik anvist græsningsarealerne. Efter kornhøsten måtte dyrene græsse på stubmarkerne. Godset stillede det nødvendige hø til vinterfoder til disposition og leverede brænde og gavntræ. Sidstnævnte til forfærdigelse af de mange nødvendige arbejdsredskaber, baljer og tønder.
Hollænderen ansatte piger og unge koner til at malke og til arbejdet med transportbeholderne, gav dem kost og lønnede dem. Han havde ansvaret for leveringen og transporten af produkterne samt for forhandlingerne med godsejeren, hans forvalter, smør- og ostehandleren og fragtmændene. I det daglige arbejde blev han hjulpet af en hollænderkarl, som ofte var søn af en hollænder, og som på denne måde lærte faget.
Hollænderens kone havde ansvaret for de indendørs aktiviteter. Hun overvågede, at mælken blev leveret, at den blev hældt over i de store flade mælkefade, hvor fløden samlede sig, at den blev skummet og fremstillingen af smør og ost. Til dette arbejde havde hun hjælpere. Samtidig havde hun ansvaret for forplejningen af familien og af karle og piger. Det må ikke glemmes, at hun også var husmoder og moder og måtte bekymre sig om børneopdragelse, påklædning og meget andet.
Dette var således historien om hollænderfamilien Jansen (van Cossel ) fra Amsterdam og deres efterkommere.
For den tyske del af familien kom vi tilbage til 1655 - 355 år og hele 11 slægtsled.
Ja faktisk mere hvis vi går tilbage til slægten fra ca 1568, her får vi nok 3 eller 4 slægtsled mere på og tæt på 100 år mere.
For den Lolland - Falsterske familie kom vi tilbage til 1640 - 365 år og 13. slægtsled.
Fantastisk hvad man kan finde i dag på nettet i arkvierne og på biblioteket.
13. maj 2022