En Københavnerpiges ferieoplevelser.
Som én af Anders og Maren Møgelmoses børnebørn - vist nok nr. 8 i rækken - har jeg lyst til at fortælle lidt om mine dejlige ferier i Vendsyssel.
Jeg er Tove, datter af Henning, som er nr. 7 i børneflokken, og Maggi, der var Sjællænder og som holdt meget af sin svigerfamilie i Jylland.
Fra jeg var ca. 3 år kom jeg på ferie i Hallund, først med mor og far eller med én af fastrene Marie, Elly eller Else, senere som feriepige med min veninde Birgit på Søndersigen og til slut med min mand Knud og vore børn Marianne og Peter, dels på Søndersigen, dels i Saltum.
Det var skønt at tage natbåden fra København til Aalborg om aftenen for så at møde onkel Niels på kajen næste morgen, hvor han vinkede med en stor pose bagerbrød i hånden, hvorefter vi alle fulgtes ad til faster Lilly til morgenkaffe. Derefter cyklede vi til Hallund eller tog med rutebilen kørt af Peder Jensen, som kendte hele Møgelmose-familien og spurgte til alle. Når vi skulle til København igen med natbåden, kunne vi af og til først nå en tur i "Karolinelund" med onkel Niels.
Bedstemor og Bedstefar boede lige overfor Hallund Mejeri, og det var skønt at vågne op om morgenen på loftet til lyden af mejeriets skramlen af spande og mælkejunger.
I begyndelsen havde jeg det lidt svært med det jyske. Var jeg alene med bedstefar, løb jeg ud af stuen. Jeg kunne ikke forstå ham. Når han talte, havde han også ofte en lang pibe i munden. Når jeg som ældre kom hjem til København, talte jeg selv meget jysk, og det havde nær kostet mig en optagelsesprøve i KTAS. Jeg måtte komme igen 3 uger senere, og så bestod jeg.
Jeg fik lov til at hjælpe bedstefar med at sortere "udkrads" fra skuffen i tobaksbordet. Alle tændstikker og skod skulle væk, og så var asken klar til at blive hentet af én fra byen, som rullede sin skrå i den.
Jeg var også med til at passe hønsene, men jeg undrede mig meget over den sæk, som bedstefar af og til havde hængt op med en høne i ude i udhuset. Han kaldte hende en "skruk". Det var altid bedstemor, der slagtede høns og kyllinger, og det var med en brødkniv og med venstre hånd.
For at jeg ikke skulle kede mig, mens jeg ventede på at blive hentet hjem til København, fandt bedstemor nogle gamle telegrammer og rammer frem, og så lavede jeg flotte billeder, som blev hængt op i værelset på loftet til sommergæsterne kom.
Som ca. 5-årig blev jeg passet engang, mens mor og far måtte overnatte i Dokkedal på grund af et frygteligt tordenvejr. Bedstefar og jeg blev enige om, at det var tyskerne, der skød. Det var meget trygt at kunne putte sig under dynen mellem dem.
En dag var vi på besøg hos bedstemors bror onkel Søren. Vi gik fra Hallund til Røgelhede og ud ad togskinnerne til Bjerregaard og hjem igen. Onkel Søren havde kun én arm, den anden var kunstig med en sort handske på. Hans kone gik på hosesokker ude på gårdspladsen og gennede på gæssene. Jeg har også besøgt bedstemors søster i Frejlev. En dag var vi også på Dronninglund Kirkegård og der fandt vi gravstenene over Else og Mikkel, mine oldeforældre.
Bedstemor med Flemming på armen og Tove og Irma fra mejeriet
Jeg fik hurtigt en god legekammerat i mejeribestyrerens datter Irma, og vi havde mange skønne timer sammen. Om formiddagen fik vi frisk kærnemælk og en tyk humpel rugbrød med smør og puddersukker ovre på mejeriet. Af og til blev vi uvenner, men snart kom Irma og spurgte bedstemor, om Tove kunne lege. Så legede vi med dukker på deres hønsehustag, og jeg var brun som en neger, når ferien var forbi. Hvert år blev jeg inviteret med mejeribestyrerens og nogle familier i Hallund på udflugt med madkurv til Vesterhavet, hvor vi legede "store badedag".
På en stor gård i nærheden boede 2 drenge - Ivar og Leif - og vi drillede tit hinanden. Jeg blev kaldt "Københavnersnude", mens jeg kaldte dem "Jydepotter". Ivar blev senere gift med kusine Jytte, og jeg håber ikke, han husker tilbage.
Farbror Karl og tante Inga boede nede i byen med Preben og Jytte, og tit kom Jytte ned til bedstemor og legede med mig. Jeg var med til Prebens fødselsdag hver sommer, og der var kun drenge med, så det var en mægtig dag!
bagerst Flemming og Preben med Tove i midten
Der var altid fest og glæde, når familien var samlet, som regel til bedstefars fødselsdag den 21. juni. Der blev leget "2 mand frem for en enke" eller spillet bold på marken udenfor, og indendørs legede vi "Hvad siger missen" og sang meget. Min far spillede på en lille mundharmonika, som kun var 3-4 cm lang og som han påstod var krøbet i vask. Farbror Karl madede faster Ingeborg med rabarberkage med en stor kageske, og der blev fortalt sjove historier. Der var altid lavet et børnebord, og vi blev snart mange omkring det.Bedstefar til en fødselsdag med Marinus P, Karl og Inge
på trappen Preben, Herman, Marinus N og Niels
Når bedstemor sov til middag, skulle der være ro, men det var ikke noget problem. Hun var så hurtigt tilbage, at jeg ikke altid opdagede, at hun havde sovet. Hun var en vidunderlig stærk kvinde.
Da bedstefar døde i 1954, var jeg på ferie på Søndersigen. På begravelsesdagen var der solfor-
mørkelse, og som én af de store børnebørn passede jeg fætre og kusiner, og det gjorde et stort indtryk på os, da det blev halvmørkt midt på dagen, så hønsene gik ind og fuglene pludseligt tav.
Selvom jeg var feriepige hos Magda og Marinus, besøgte jeg bedstemor mange gange. Så havde hun bagt brun lagkage og lavet rødgrød for min skyld. (Min yndlingsmad). Jeg havde den store glæde at få bedstemor med både til min konfirmation og til mit bryllup. Desværre døde hun i 1967, 3 måneder før jeg ville have vist hende vort første barn. Jeg har stadig nogle af hendes breve, for vi skrev flittigt til hinanden.
Fars ferie rykkede nogle uger hvert år, så den kunne være så tidlig og kold, at vi måtte sidde med benene i ovnen, eller sent på sommeren, næsten efterårsagtig, men der var lige skønt, og somrene var nu bedre dengang!
Tove med Ellen-Margrete, Annelise, Jytte, Inge og Claus
Som feriepige kørte min veninde Birgit og jeg med ferietoget kun med børn kl. 5 om morgenen fra Køben-
havns Hovedbanegård og var i Brønderslev kl. 19.30. Vi hjalp de mindre børn, der havde skilt om halsen, der angav, hvor de skulle af. Togrejsen var arrangeret af skolen og gratis. Chr. Møgelmose, fars fætter, der var betjent, tog imod os på stationen i uniform, og godt trætte skulle vi cykle ca. 12 km med onkel Marinus til Sønder-
sigen, hvor faster Magda ventede os med mad og en tiltrængt seng. Hunden Bubbi vidste altid, at vi kom, og han sad på bakken og ventede. Han sad der også lang tid efter, vi var rejst hjem, og jeg tror, at han sørgede. Han fulgte os jo overalt, hvor vi gik.
På Søndersigen følte jeg, at jeg næsten havde mit andet hjem. Vi to feriepiger havde mange dejlige uger, men også pligter. Faster Magda, der som alle mine andre fastre og tanter, var en meget dygtig husmor, lærte os en masse. Vi samlede æg ind og gjorde dem rene. Vi skulle også lukke for hønsene om aftenen. Vi vaskede op, dækkede bord og skrællede kartofler. Hver onsdag kørte vi med Musse til Brugsen med æg og gjorde indkøb, og så blev vi vejet. Jeg kunne tage op til 3 kg på i løbet af de 6 uger. Vi måtte gerne få en ridetur på Musse, men vi var ikke helt trygge ved hende. Hun var jaloux på os og nappede fingre, når vi gav hende brød, og trykkede os op mod muren, hvis hun kunne komme af sted med det.
Vi var med til at genne køer ind eller hente dem hjem fra engen og pumpede vand op til dem. Om fredagen var vi med til at ordne have, og vi var med hos gartneren for at købe nye sommerblomster og urtesager og plante dem. Det var også vort job at plukke bær, og så blev der pillet stikkelsbær på et tæppe på græsplænen, mens faster Magda stoppede strømper.
Det var også sjovt at køre hø ind. Så stod vi oppe på "røjen" (høloftet), mens de stak hø op, og så var det om ikke at få salt i støvlerne eller blive prikket af høtyven. Min dansklærer påstod, at der ikke var noget, der hed røjen. Det ord havde jeg brugt i en stil om ferieoplevelser. Så det krævede en forklaring. Vi lugede også roer og gulerødder og fik 2 øre pr. række.
Jeg har været alene om at tage imod et kuld grise. Faster og onkel var i roerne, så jeg skulle kalde, når der skete noget. Men pludselig kom grisene. Det gik meget hurtigt. Jeg vidste ikke, at de kom på samlebånd! Alle overlevede.
Om onsdagen var der auktion i Brønderslev, og man kunne byde på grise, køer og fjerkræ. En sommer tog vi piger af sted med rutebilen, mens onkel cyklede, for vi skulle købe ællinger med hjem. Vi fik lov til at vælge de flotteste. Jeg fandt ud af, at det var uhyre svært at styre en kasse ællinger på bagsædet af en rutebil. De blev ved med at hoppe op, og det hjalp ikke, vi tyssede på dem. Det blev så vort job at passe dem. De skulle flyttes jævnligt til et nyt stykke med græs, og når det regnede, skulle vi dække dem til.
Det var et stort under for en bybo at se en kalv blive født. Engang måtte vi sende bud efter naboen, da onkel manglede hjælp til at trække en kalv ud. Jeg er sikker på, at koen var glad, når vi stod med armene om halsen på den til trøst. Jeg prøvede også at malke, og hver aften fik jeg et glas nymalket mælk lige fra patten.
Vi fik lov til at lave et værelse i én af svinebåsene. Der blev hængt orange crepepapir-gardiner op, som kunne ses langt væk, og faster bagte små brød, som vi kunne servere derude. Det var af og til nogle urolige naboer, vi havde, med meget dårlige spisevaner! I skulle have set min mors ansigt, når hun åbnede min kuffert efter hjemkomsten. Sikken lugt!
Jeg kendte Hallund godt. Hos Brød-Marie købte vi ugeblade, og hos Sæbe-Elna (Tatol) var der mange fristelser. Jeg var godt kendt hos slagteren, frk. Høm, som påstod at kunne kende mig på grund af Møgelmose-øjnene. Brugsuddeleren stod selv for den ugentlige vejning i bagbutikken, og postmesteren var altid sur og gnaven og lignede én, der var blevet vækket i sin middagssøvn. Konen var meget nysgerrig. Lægen i Hallund var Københavner, og da han en dag besøgte bedstemor, studsede han over efternavnet. Han mente, at han kendte en Møgelmose i København. Det viste sig, at min mors fætter var gift med lægens søster, og de havde mødt mor og far til familiesammenkomster. Jeg fortalte lægens børn, at jeg nok ikke var rigtig i familie med dem.
Det var rart, når Post-Holger eller Thorvald kom med brev hjemmefra. Der vankede af og til også en pakke. Under formiddagskaffen lokkede Marinus dem til at lægge tasken på gruekedlen, men den var ikke til at få fra dem. De kunne godt drikke kaffe og smøre mad med tasken på skødet.
Vi var altid en tur til "Østerhavet", som Marinus kaldte det. Så cyklede vi til Allerup og tog rutebilen til Sæby. Vi badede først og spiste derefter vor medbragte mad i Storskoven.
Jeg fik en god veninde i manufakturhandlerens datter, som jeg også havde kontakt med i København, hvor hun læste til sygeplejerske. Hver sommer var der idrætsuge, hvor jeg fik mange venner, og selvfølgelig heppede jeg på Hallunds fodboldhold. Jeg havde da også en sommerkæreste!
Hos naboen Lisbet og Martinus blev vi inviteret på jordbær. Aldrig har jeg set så stor en skål. Vi spiste for mange, så vi var oppe flere gange om natten på det lille hus. Det var også hos naboen, at vi så det første svin blive slagtet og køerne få "ordnet negle" (klovbeskæring). Jeg var med til nabo-sammenkomster, og det var en speciel oplevelse, når "Vonni-Jens" var med. Han kørte med ornen om dagen og svogeren om aftenen, sagde han. Og lugten kunne man ikke tage fra ham.
Hver aften gik vi aftentur. "Skal vi i Småbrokken eller slåbrokken"? spurgte onkel. Småbrokken var et smukt sted ved åen. Vi badede også i åen flere gange om dagen, og den var ikke altid lige ren. Der kunne være døde fisk, en død rotte eller en mængde græs slået af fra kanterne, der skulle skubbes til side, og sulfo fra afløb skulle man holde sig fra.
Tove og Birgit i åen.
Flemming står på bredden
De mange besøg hos familien i sommerens løb var en stor oplevelse. Hos faster Ingeborg og onkel Marinus på Mosen var der mange dyr, og især kattekillingerne var favoritter. Fastre og tanter samledes altid i køkkenet, hvor de sad på køkkenbordet - og snakken gik - for senere at hygge sig over opvasken, mens mændene gik på markvandring. Vi børn legede sanglege eller skjul, og der var mange gode gemmesteder. Om aftenen samledes vi med Sinne om klaveret. Som de dog kunne synge i den familie! Vi var også ude at plukke blåbær nær Hammer Bakker. Et år var jeg med til et stort høstbal derude, og mit store ønske blev opfyldt: Jeg fik lov til at danse med Erik.
Hos farbror Peter og tante Inga i Sterup lærte Ellen-Margrete og Inge min Knud at spille "Antonius". Han anede ikke, hvad det gik ud på, da han fik en bold i hovedet fra den anden side af huset.
Vi cyklede som regel til Jerslev, hvor vi gjorde holdt hos købmanden, for bedstefar, som også var på cykel, skulle købe "knalder" til pigerne. Jeg er glad for, at jeg stadig får besøg af farbror Peter. Så bliver der sludret ferieminder til langt ud på aftenen.
Sangleg i haven fra venstre Orla, Ellen-Margrete, Tove, Birgit, Kurt, Ole, Flemming, Bent, Jytte, Preben
Det var også spændende at besøge faster Jenny og onkel Ejner i Brønderslev. Jeg skulle se Elgaards herbarium, som var vældig flot, og Thorkild syntes, at det var sjovt at vise mig de store grise, der stod på bagben og ragede langt ud over fodergangen, og som jeg var meget bange for. Onkel Ejner havde altid nogle kloge - men meget grimme - hunde, som han havde lært mange kunster. Én kunne bl.a. grave kartofler op på kommando.
Hos faster Edith og onkel Holger i Dokkedal var der altid mange at lege med. Onkel Holger sleb de fineste ravsmykker, og jeg blev meget stolt, da han gav mig en rav-klunk, som jeg stadig bærer af og til som et af mine kæreste smykker. Vi gik altid i bakkerne op til "Udsigten", og det hændte, at vi fik lyst til at bade. Vi havde ikke badetøj med, men mændene vendte underbukserne, og så kunne det godt gå an.
I Næsborg hos farbror Herman og tante Signe var der også en dejlig bedste. Hun sad på tørvekassen og styrede tilberedningen af den altid gode mad, vi fik. Der var altid mange kønne katte på gården. Fra kirken, der lå meget højt, var der en smuk udsigt, og da der kom en vindmøllepark, var det et flot syn.
Der ledes efter rav i Dokkedal. Her ses Elly, Marinus P., Holger, Henning og Sonja.
Det var altid imponerende, hvad tante Signe og Karen havde lavet af håndarbejder i vinterens løb. Jeg har fundet en dejlig ferieplads hos Karen og Arne i Saltum, og til min store glæde kørte de mig sidste sommer en tur til Hallund, så jeg kunne gense alle de kendte steder.
Jeg havde en sjov oplevelse, da jeg i mit job fik en ordre, der skulle sendes til Hallund. "Det ved du vel ikke, hvor er?", spurgte kunden, og han blev meget overrasket over at høre, at jeg kendte både ham og Hallund og fortalte, at jeg havde set ham på Søndersigen. Det var en vognmand, Ragnar, som altid hentede grise hos Marinus, og han gav da også min hilsen videre til onkel.
Når jeg i dag ser tilbage på de mange oplevelser, jeg har haft som feriepige, er jeg sikker på, at de har bidraget til at give mig mange gode minder. Det er skønt at samles og se de mange fætre og kusiner igen med deres familier.
Tak til Finn og Kristian for initiativet til familiefesten.
Efterlysninger
Siden opdateret
30. april 2013
Jette Jansen, Haspegårdsvej 11, 2880 Bagsværd - e-mail: jette.jansen@outlook.dk
