Marie forelsker sig i en ung præst (Rønnov-Bonnevie). Men da han efter et voldsom uvejr bliver nødt til at gifte sig med sin husbestyrerinde, da han ikke nøjedes med at beskytte hende, bliver det ikke til noget. (En historie jeg har fået fra hendes fætter Kristian Møgelmose)
Marie kommer til København, da Elly forlader sin plads for at uddanne sig som syerske lige før krigen. Hun er hos Skov som husbestyrerinde.
Skov adopterer på det nærmeste Maries familie og besøger dem både i Jylland og København. Else og Arnes bryllup blev holdt hos Skov.
Marie arver ham, da han dør. Herefter var hun husbestyrerinde hos kammerherre Bardenfleth ved Rosenborg slot.
Hun havde en fin stue på første sal med udsigt til Rosenborg Slot og et soveværelse. Det var altid spændende at komme på besøg hos moster Marie.
Vi fik gerne lov til at gå over på slottet og kigge. Det var også spændende, at lege i kammerherrens arbejds-
værelse, hvor han havde en masse visitkort,
som vi kunne få meget ud af, når vi skulle lade som om vi kom på besøg, den ene finere end den anden. Der var et lille køkken som blev brugt til hverdag,
hvor der også var et gammelt ophæng (jeg ved ikke hvad det kaldes) med værelsesnumre, så tjeneste-
folkene kunne se hvor kammerherren ringede fra.
I kælderen havde de et rigtigt gammeldags køkken, som blev brugt, når der var stort selskab. Da moster Marie blev 60 fik hun lov til at holde sin fødselsdag i den fine spisestue,
hvor billederne af alle anerne hængte. Da hun gik på pension, flyttede hun til en toværelses lejlighed, med toilet på trappen, i Fiske-
damsgade på Østerbro.
Nedenunder boede Troels Trier og Rebekka Brüel.
Marie rejste en del, da hun var gået på pension og tog af og til Elly med på en rejse. Elly boede kun få gader fra Marie.
Marie var meget religiøs og havde en kæmpe stor bibel liggende i sin stue med spændende billeder og tegninger, som vi gerne kiggede i.
Kort efter sin 70 års fødselsdag, opdagede Marie en knude i sit bryst. Det viste sig at hun havde brystkræft. Hun døde den 10. januar 1982, 75 år gammel og
testamenterede et pænt beløb til hver af sine søskende.
13. maj 2022