Slægtsforskning - Jette Jansen

Familien MORTENSENs historie

Ruth Jansens barndomserindringer

Fra Sct. Jørgensbjerg

Jeg hørte en dag i radioen, at det måske ville være morsomt for vores børn at læse om, hvordan vi forældre husker vores barndom og at det ville være en god idé at få skrevet noget ned om dengang, det var før.

Jeg blev født en kold decemberdag helt præcis den 14. december 1918. Min mor var en ung tjenestepige Christine Christensen født 1892, som var kommet i ulykke. Barnefaderen var udlagt som tjenestekarl Karl Hansen.

Jeg vil tro de har tjent samme sted og han har sikkert fået kolde fødder, da hun blev gravid. Jeg var således ikke specielt ønsket og det lader da også til, at der har været indgået en aftale ret tidligt mellem dem og hvad jeg i dag betragter, som min mor og far og velsagtens hendes familie.

Allerede ved dåben er jeg blevet adopteret af Niels Kristian Mortensen og Anne Marie Jensdatter. Moderen er i kirkebogen nævnt med navn og alder. Adoptionen er sat i gang før min fødsel, hvorfor det er tænkeligt, at min mor har afleveret mig umiddelbart efter fødslen.

Alt dette vidste jeg ikke noget om som barn og jeg betragter da også den dag i dag mine såkaldte adoptivforældre som mine rigtige forældre, der gav mig en god barndom og opvækst og har egentlig ikke noget behov for at vide mere om de forældre, der ikke ville have mig. Det var først ved mit bryllup, jeg fik fortalt den egentlige historie.

Hedegade

Når jeg prøver på at tænke tilbage, er det især på det hus vi boede i. Postadressen hed dengang Lille Hedegade18, Sct. Jørgensbjerg, Roskilde. Senere blev " Lille" strøget og det blev Hedegade 48. Der var der fra min mor flyttede, da hun kom til en pensionistbolig i Vestergade omkring 1957 -1960.

Huset var inddelt i 3 lejligheder. De var alle ganske små efter det der i dag regnes for en lejlighed, men der var da køkken, soveværelse, stue og den ene lejlighed havde et lille ekstra værelse + en lille gang, som gik ud til havesiden. Den blev dog næsten aldrig brugt. Den almindelige indgang var fra køkkensiden og der kom man direkte ind i køkkenet. Alle 3 lejligheder havde en lille have. Vi boede i lejlighed 3 som var lidt større end de andre og lejede de to andre lejligheder ud indtil min fars død.

Min far (Niels Kristian Mortensen 1890 - 1926) og min mor (Anne Marie Jensen 1888 - 1974 ) købte huset af ejeren R. Krøyer, i 1924. De havde boet til leje i huset siden de blev gift, hvor Krøyer boede i den midterste lejlighed.

Da han ønskede at sælge tog de chancen og slog til, prisen vides ikke, men de lånte ca. 3.000 kr. af min morfar (Lars Jensen) der boede i Rørby ved Kalundborg. Det har muligvis været til det ene pantebrev. Ifølge tingbogen for matrikel 5U, betalte de 5,7 % af pr. år på 3 pantebreve fra henholdsvis Roskilde sparekasse, R. Krøyer og Lars Jensen. Det samlede beløb på disse udgør kr. 7.000, som sandsynligvis var prisen.

I forbindelse med købet blev der lavet en lejekontrakt med min morfar, som var uopsigelig til 1939. Huset stammer helt sikkert tilbage fra 1876, muligvis længere tilbage. Der var 99m2 beboelse og 763 m2 grund. Huset blev solgt for 33.900 i 1960. I dag (2002) er det vurderet til en ejendomsværdi på kr. 1.450.000.

Min far havde tuberkulose og var en tid på sanatorium. Dengang kunne der desværre ikke gøres noget, så han døde 28. september 1926, kun 36 år gammel. Jeg var da kun 7 år, så det blev min mor der måtte klare det hele.

Jeg kan faktisk ikke huske, at min mor nogensinde har været ude at arbejde, så vi må jo have fået en eller anden form for hjælp fra det offentlige.

Efter min fars død flyttede vi ind i lejl. 2 og lejede i stedet lejl. 3 ud. Vi har ikke boet ret mange år alene i lejligheden, for vi flyttede til Lille Hedegade nr. 20, hvor Madsen boede og mor blev husbestyrerinde (sådan hed det!). Han var enkemand med to voksne sønner der boede hjemme. Vi fik et værelse hos ham og blev boende der i flere år, i hvert fald til jeg blev konfirmeret.

Min morfar var flyttet fra Rørby da han blev enkemand i 1918 og havde i mellemtiden overtaget lejl. 2, så alle tre lejligheder var lejet ud. Af den grund har min mor vel været i stand til at beholde huset, da min morfar døde i november 1932. Vi var i mellemtiden flyttet ind i lejl. 3 igen og min mor beholdt min morfars lejlighed, men brugte den næsten aldrig. Senere solgte Madsen sit hus og flyttede ud i lejl. 1 På den måde havde vi de sidste mange år to lejligheder, men den sidste tid boede mor også i Madsens lejlighed, så der var to lejligheder lejet ud. Jeppe boede i den lille lejlighed nr. 2, det er derfra vi kendte ham, hvis I kan huske ham.

Der var stengulv i køkkenet og almindeligt komfur, hvor der skulle fyres med brænde eller fast brændsel (koks-kul). Jeg kan næsten ikke huske, at min mor brugte komfuret. Hun havde først primusapparat og da der blev lagt gas ind, hvad der var en stor fordel, havde hun almindeligt gasapparat. Der var en kakkelovn i hver lejlighed, så det var en kold fornøjelse at vove sig uden for stuen om vinteren. Jeg kan godt huske at natpotten, som blev brugt, var bundfrossen om morgenen. Det må have været afskyeligt at bo der om vinteren, men vi kendte jo ikke andet. Vi havde lokum fælles for alle 3 lejligheder ude i udhuset, så det var ikke sjovt, hverken sommer eller vinter. Man tømte selv W.C- spanden ved at grave hul i en del af haven og tømme den. Det var naturlig gødning, så der var en stor frodighed af grøntsager. De sidste år blev det forbudt at have W.C. på den måde og der blev så indrettet W.C. i lejl. 2, som også var til alle 3 lejligheder, men med store problemer for frostskader, da det ikke var ordentligt isoleret. Det var nok ikke så nemt i så gammelt et hus.

Selve Hedegade var en smal vej uden belægning af nogen art. Den ene side var bagsiden af en større kolonihaveforening, så der var en høj hæk. På den anden side hvor husene lå, var der 11 huse, som næsten alle var beregnet til 2 lejligheder med gode haver til. Der kom mælkemand med hestevogn hver dag og så gik man ud med en spand eller en kande og købte lige fra en mælkejunge. Der kom også en brødmand et par gange om ugen med hestevogn.

Der var stråtag på huset. Huset havde en ret stor køkkenhave, så jeg tror vi var selvforsynende med grøntsager, kartofler og frugt. Når kartoflerne var taget op, blev de efter et par dage, hvor de lå og tørrede, lagt ud i et aflangt hul, dækket med sække, halm og øverst jord. Der var så lavet en form for indgang, hvor man nemt kunne hente sine kartofler hele vinteren. Jeg mindes ikke at de nogensinde har været frosset. Vi havde hønsegård med et rimeligt antal høns til eget brug, men jeg kan da huske, at vi har solgt æg, høns og kyllinger. Vi havde også duer og 1-2 ænder til jul.

Alt det var min mors hobby, hun var ikke så meget for det huslige. Hun lavede god kraftig og velsmagende hverdagsmad, men ud over det rakte hendes evner ikke. Vi har altid haft rigeligt kød og pålæg, for Madsen arbejdede på slagteriet i Roskilde. Der har ofte været bekendte til kaffe og mad, for både mor og Madsen var meget omgængelige og vellidte, så der var altid åbent hus.

Når det var tordenvejr stod vi op, hvis det var nat og stod ude på vejen med eventuelle værdipapirer af frygt for at lynet skulle slå ned i stråtaget. Samtidig var brandvæsenet jo nok ikke så godt udrustet.

Min mor holdt vaskedag udenfor i gården, der var kun lidt plads i køkkenet. Tøjet har nok kogt i en lille gruekedel på komfuret, så ud i gården i en balje, hvor det blev skrubbet på et vaskebræt. Al skylning foregik med koldt vand, så der har nok været perioder om vinteren, hvis der var frost i luften, at det ikke kunne lade sig gøre at holde storvask.

Hvis det var rigtig koldt i foråret og der var kommet tidlige kyllinger, så blev de taget ind og stod i en kasse i soveværelset, hvor de pippede og hyggede sig. Jeg har såmænd haft et par små søde gule kyllinger inde under dynen, så der kunne komme lidt liv i dem. Det var endda da jeg var hjemme på min fridag, efter at jeg var flyttet til København.

Morfar

Da morfar (Lars Jensen 1854-1932) blev enkemand flyttede han som tidligere nævnt ind i lejl. 2 i Sct. Jørgensbjerg. Min mormor (Ane Marie Nielsdatter 1864-1888) var død i barselsseng, da min mor blev født.

Min morfar var da alene med Niels Christian på 2 år og min mor, som var spæd. Han giftede sig igen med Boline Hansen, som han fik yderligere 5 piger med. Juliane, Kirstine, Ida, Jensine og Theodora.

Da min morfar døde var han hjemme og lå i sin seng i nogle dage, før han blev lagt i kisten. Den kom ind i stuen ved at man tog vinduessprosserne ud, da det var den eneste måde kisten kunne komme ind på. Der var ikke plads til at man kunne flytte rundt med en kiste indenfor. Kisten blev sat på spisebordet. En eller anden, sikkert min mor eller Madsen ordnede det, der skulle ordnes. Jeg så det ikke, men jeg var flere gange inde i lejligheden, mens han lå lig. Han skulle køres til Kalundborg og begraves i Rørby ved siden af sine to hustruer.

Jeg husker tydeligt, at familien (mor, moster Dina, Onkel Albert, Ella, jeg selv og måske flere andre) gik efter rustvognen fra Sct. Jørgensbjerg til Svogerslev.

Farmor

Min farmor Ane Dorthea Mogensen f. 1863, som kun blev kaldt bedste boede i Ringstedgade 2B inde i gården. Jeg vil tro, det var noget af det dårligste, man kunne tænke sig. En ussel mørk lejlighed, bagest i et hjørne af et større gårdkompleks. Lige uden for køkkendøren var der et fælles vaskeri med store baljer, gruekedler og koldt vand. Tæt derved fælles W.C.. Der boede mange i den gård også mange ud mod gaden, men alle skulle jo bruge det samme W.C., så der var stor trafik. Der var 3-4 stk. og beboerne havde nøgle til at åbne med, da det kun var til beboerne.

Min bedste var en lille tynd meget mørkhåret kone, med midterskilning og knude i nakken. Min farfar var død i 1900, så hun havde opdraget 8 børn så godt som alene. Min far var nr. 4 i rækken. Der var en del onkler og tanter samt mange fætre og kusiner, så skønt de små forhold i lejligheden, var vi altid mange på besøg. Ikke kun til fødselsdag, men flere gange om ugen til en sigtebrødsmad, mens de voksne fik kaffe. Også her kunne man komme og gå. I kan nok forstå at den form for gæstfrihed, som I kender i dag, var der ingen der kunne drømme om dengang.

Foruden Bedste boede mine to yngste onkler også i den lille lejlighed i mange år før de blev gift. De var begge født efter min farfars død i henholdsvis 1905 og 1908 og hed Mogensen til efternavn og ikke, som de andre Mortensen.

Hun havde oplevet en del tragedier i sit liv. Kort før hendes konfirmation i 1877 tog hendes far sit live ved at hænge sig. Den samme udvej fandt hendes mand i 1900 og hendes ene søn ( min far ) dør af tuberkulose som 36 årig i 1926.

Bedste døde 6. december 1950, for jeg kan huske at jeg havde fået Torben og at han blev passet af min svigermor, mens jeg var til begravelse i Svogerslev kirke. Hun døde fattig på Roskilde alderdomshjem 87 år gammel. Der var kun penge til begravelsen. Vi var virkelig mange fætre og kusiner, der traf hinanden efter mange år uden nogen form for samvær og vi har ikke set hinanden siden. Jeg havde mindst 19 fætre og kusiner på min fars side.

Min fars søskende

Anne Marie Hansine (1881)

Den ældste søster Anne Marie Hansine blev født i marts som hendes mor og far blev gift i maj. Så hun var vist et uheld. Hun blev gift med Niels Pedersen og fik børnene Grethe, Hans og Valborg. Niels var mælkemand i Roskilde i mange år. Hans giftede sig og flyttede til Chicago, hvor han havde en stor bagerforretning. Han kom senere hjem og fik bagerforretningen på Nørrebrogade 194. hvor jeg tjente i mange år.

Først da sønnen kom hjem fra Amerika flyttede de til København, hvor de købte et ismejeri i Ole Suhrsgade.

Lars Peter (1884)

Lars Peter blev gift med Rasmine. De fik børnene Kaja og Gudrun og Richard og Poul. Han arbejdede på Tuborg og kunne ikke rigtig tåle mosten, så han trak en del på onkel Albert, der måtte hjælpe ham ud af problemerne.

Birte Marie (1887)

Birte Marie (Moster Marie) så vi en del til. Manden forlod hende og efterlod hende med Gerda og drengene Svend og Poul. Drengene og jeg var jævnaldrene, så dem så jeg en del til i min ungdom. Den ene blev gift med en af mine klassekammerater og den anden giftede sig med en pige der gik klassen over mig.

Hans (1893)

Hans var gift med Maren. De havde 7 børn. Else, Alf, Kamma, Kurt, Kuno, Lillian og Frode. Jeg kan ikke huske hvad han lavede, men de sad ikke for godt i det. De var også nogle værre nogen. Når de skulle have konfirmation købte de, hvad de skulle bruge hos en godtroende købmand på klods. Da de så ikke kunne eller ville betale flyttede de et andet sted hen i Roskilde, hvor de ikke var kendte og så gentog historien sig ved næste gilde. Det var jo ikke noget jeg som barn tænkte over, men siden har jeg hørt om det og de boede ret mange steder. Der var dog altid skæg og ballade hos dem.

Albert (1896)

Albert var min bedste onkel fra den side. Ham kan Torben sikkert huske. Han var gift med min mors søster Theodora (Moster Dora). De havde en datter Ella, som jeg også var på ferie med. Det har altid været dem vi mest kom hos, måske fordi det var dobbelt søskende. Vi holdt altid juleaften der, også efter at jeg var blevet gift.

De byggede hus på Rønne Alle omkring 1925-30. Det er de eneste i min familie der har bygget og boet i et nyt hus. Onkel var kedelpasser på Sct. Hans Hospital og som sådan fast lønnet af Københavns Kommune. Han var derfor et fast holdepunkt for hans lidt tvivlsomme brødre, når de var i bekneb. Til stor harme for min moster, som nok syntes de kunne bruge deres penge selv. Men han var så hjertensgod over for alle, så han var nem at overtale, når noget gik galt for de andre og det gjorde det flere gange.

Anders Peter (1905)

Peter Mogensen var født uden for ægteskab, da min farfar var død i 1900 og der ikke var nogen anden mand i huset.

Han var således en del yngre end de andre søskende og boede hjemme i de første år, men blev senere gift med Inger som han fik en søn og datter med. Han blev en kendt fragtmand i Roskilde. Vi så også lidt til ham, men mistede kontakten efterhånden. Mange år senere var jeg med Ingrid og Henning på tur i Roskilde, hvor vi besøgte ham.

Karl Harry (1908)

Harry Mogensen var den yngste og ligeledes født uden for ægteskab. Muligvis har min farmor tjent et sted, hvor hun var mere end blot husbestyrerinde. Begge mine to yngste onkler er født i Roskilde, hvor de øvrige søskende er født i Svogerslev.

Han boede hjemme så længe, at familien havde opgivet at få ham gift. Men til sidst mødte han en pige som han giftede sig med og fik en datter. Han ernærede sig som gartner. Vi havde ingen kontakt med ham efter han blev gift.

Min mors søskende

Niels Christian (1886)

Niels Christian var min mors eneste og ægte bror. De andre var halvsøskende. Han blev gift med Anne som han fik børnene Ingrid, Harry og Knud med. Han var Graver og ringer for Ubberup Kirke og konen passede kirkegården. Deres datter Ingrid er vel den i familien jeg kom mest sammen med som voksen.

Juliane (1892)

Juliane blev gift med Otto Jørgensen og bosatte sig i Ugerløse på en lille forsømt gård. De fik børnene Engly, Arly, Mildred, Rinda, Gurly, Lewald + et par andre af ukendt navn. Hvorfor børnene skulle have engelske navne vides ikke, de kunne ikke et ord engelsk i familien.

Kristine

Kristine (Mor Dina) blev sent gift med Niels Brøns. Hun flyttede til København hvor hun drev en købmandsforretning på Frederiksberg. Hun boede på Danasvej 34 i København. De fik ingen børn.

Ida

Ida forblev ugift selvom hun fik et barn uden for ægteskab. Henning. Hun drev et ismejeri i Samsøgade og boede Samsøgade 11.
Ida blev dræbt ved en færdselsulykke ved Bellahøj.
Jeg tjente hos dem, da jeg var omkring 16 år.
Dina blev syg, så Ida passede købmandsforretningen, mens jeg og min kusine Ingrid (datter af onkel Niels) passede ismejeriet i ca. 3 år.

Jensine Margrethe

Jensine blev gift med Jens og flyttede til Chicago. Her fik hun pigerne Joan og Verna.

Theodora

Theodora (Moster Dora ) blev gift med min fars lillebror Albert, De boede i Roskilde og fik datteren Ella. Se i øvrigt under Albert.

Skolen

Jeg begyndte at gå i skole, da jeg var 6½ år. Jeg har hele min skoletid gået i den samme skole: Sct. Josef Skole, der lå i Ohlsgade og stadig ligger der. Jeg ved ikke om den bruges som skole mere. Det var en katolsk skole og samtidig en betalingsskole. Jeg ved ikke hvorfor mine forældre valgte den skole, for vi var ikke katolikker og penge havde vi ikke for mange af. Måske var det lidt snobberi. De havde nogle venner med 3 døtre, hvor den mellemste var på alder med mig og min klassekammerat. De gik på den skole, så måske var det derfor. Jeg fik ½ friplads da min mor blev alene. De sidste år ved jeg at det kostede 7 kr. pr måned. Så den normale pris må have ligget på 14 kr.

Som nævnt var skolen katolsk. Vi blev undervist af nonner, som blev kaldt søster Anna og søster Lucine, samt en del andre jeg ikke husker navnene på. Der var dog også enkelte andre lærerinder, der ikke var nonner. Der var knyttet en lille kostskole til, hvor børn af katolske forældre, der boede langt fra Roskilde, kunne bo. Skolen husede også enkelte meget fattige, som en form for hjælp.

Det var en lille fransk skole, vi var ikke mere end 10-12 elever i klassen.

Jeg tror det var en meget god skole. Det opdager man jo først længe efter, at man er blevet voksen. Vi lærte foruden det man skal lære i skolen en masse om at være velopdragne, som fx rejse sig for voksne, være stille når voksne talte, hente ting og i det hele taget en god opdragelse. Vi havde ligefrem timer i den slags. Vi havde også engelsk fra 5. klasse og tysk fra 6. klasse. Inden jeg gik ud, begyndte de at lære fransk fra 4. klasse.

Der lå et hospital ved siden af, Sct. Maria Hospital og en kirke på den anden side af gaden, Sct. Laurantii Kirke, alt sammen katolsk. Det var i det hele taget meget socialt engageret, uden at vi andre protestanter på nogen måde blev påvirket. Vi havde religionsundervisning af en præst fra folkekirken og vores konfirmationsundervisning fik vi i Roskilde Domkirke.

Jeg havde ret langt at gå i skole, men det var ikke almindeligt at man havde cykel den gang som barn. Jeg gik ud i 8. klasse, lige efter min konfirmation.

Min cykel

De fleste børn fik vel en cykel til deres konfirmation, men jeg fik en ny da jeg var 11-12 år. Den fik jeg af nogle bedrestillede københavnere, der havde deres forældre boende i Lille Hedegade 10. Deres dreng kom meget hos mig som barn for at lege, når han holdt ferie hos sine bedsteforældre. Det var meget flot at få sådan en ny cykel. Det betød dog ikke at jeg måtte cykle i skole, for den skulle der passes på. At man så i mellemtiden voksede fra den var uden betydning. Min mor var meget øm om sådanne værdier. Hun pudsede og gned den, lige så snart det havde regnet lidt.

I den forbindelse må jeg lige nævne at mor også opnåede at få en ny cykel og da hun blev en hel del ældre og ikke kunne cykle mere solgte hun den. Den var så fin som en helt ny cykel. Alt var blankt og nypudset. Den stod altid inde i garagen, for at det ikke skulle regne på den.

Fritid

Derhjemme havde jeg ikke mange legekammerater, der var kun en pige i nr. 4, men hun var noget ældre, så det var først da jeg kom i skole, at jeg fik nogle at lege med. Der var særlig én der kom hos os hele skoletiden igennem. Hun hed Runa.

Jeg gik til dans i mange år, hvilket jeg var meget glad for. Jeg var faktisk også ret god. Jeg havde altid en god dansepartner, dog nogle forskellige. Ved afdansningsballet fik jeg altid en god placering og var flere gange med til opvisningsdans.

Sommerferier

Mine sommerferier gik til Ubberup og Ugerløse, begge beliggende nær ved Kalundborg. I Ubberup var det hos min morbror Niels, som var Ingrids far. Han var graver og ringer ved Ubberup Kirke. Min tante passede og puslede om kirkegården på de grave, der var blevet betalt for. Hun var ligesom min mor, bedst til det udendørs arbejde, så det var et rent eldorado, at være der på ferie. Min kusine Ella fra Roskilde var der som regel sammen med mig. Ingrid var dengang flyttet hjemmefra, men vores to fætre Harry og Knud var vores gode legekammerater. Der var frit og dejligt både ude og inde med megen plads. Der var måske lidt for lidt personlig rengøring. Det var der ingen der tog sig meget af det, men dejligt var der.

Det andet sted i Uggerløse var hos vores moster Juliane. De havde en lille forsømt gård og vist også et forsømt husdyrhold samt en masse kusiner i alle aldre. Et par var lidt ældre end jeg og derudover var der 4-5 yngre. Selvom der var om end endnu mere frit her end i Ubberup, så brød hverken Ella eller jeg os om at være der, men vi skulle også holde ferie der, det vidste vi jo hjemmefra. Vi kunne også godt lide vores moster, men alle de tøser, brød vi os ikke om.

Vi gik tit op på landevejen til en lille høj, hvor vi kunne se til en anden større bakke, der hed Bøgebjerg. Denne bakke hørte til ved Ubberup Kirke, hvor min onkel blandt andet skulle op hver søndag for at hejse Dannebrog. Vi stod så og fortalte hinanden at vi glædede os til at komme der til hurtigst muligt igen. Jeg tror vi opholdt os der i 3-4 uger.

Vi har flere gange, da vi var 12-14 år, cyklet dertil, når vi skulle på ferie. Ellers var det med toget, hvor vi havde medbragt madpakke og sodavand, men der var meget langt at gå fra stationen.

Ud i arbejdslivet

Efter skolen var det tid til at prøve at få noget at bestille. Jeg havde 2 pladser i huset hos henholdsvis en vognmand og en møbelhandler i Roskilde. Jeg kom dog hurtigt til København, hvor min moster havde et ismejeri på Østerbro. Ingrid arbejdede der på samme tid og jeg har siden opholdt mig i København og omegn.

Jeg var altid hjemme og besøge min mor på min fridag. Jeg tog hjem hver uge. Hele sommeren cyklede jeg hjem til Roskilde den ene dag og tilbage igen næste formiddag. Det passede sådan med min arbejdstid. Dengang var jeg i bagerforretning. Det er fra den tid jeg kender Gudrun. Vi var vist sammen 5-6 år på Nørrebrogade 194 hos min fætter Hans. Det var også der, jeg traf jeres far og Gudrun traf Edwin i 1943.

Julen 2000, 82 år

Efterlysninger

Siden opdateret

13. maj 2022