Min far, Herman, har ikke fortalt så meget om sig selv eller om sit liv, før vi kom til ind i billedet. Han har vel tænkt, at det kunne ingen være interesseret i, eller også er det fordi vi ikke har spurgt nok. Men her vil jeg gerne fortælle noget af det lidt, jeg ved:
Far kom ud at tjene, da han var 10 år. Det fortælles, at årslønnen var en ko, og den trak hans far med hjem i stalden. Den skulle indgå i den fælles husholdning. Der skulle jo noget til med de mange børn i familien.
De fleste vendelboer kender sikkert historien om, at man i Vendsyssel sorterer folk hvert år, og dem man ikke kan bruge sendes til Himmerland, og der klarer de sig godt. Herman havnede i Næsborg. Da han kom til Næsborg, blev han bestyrer på Thinggården, en af de største gårde i byen. I Næsborg traf han Signe, som han senere blev gift med.
Hendes far var snedker, og hendes mor havde en lille høkerbutik, hvor hun solgte brød, slik og et mindre udvalg af købmandsvarer. Da far og mor blev gift i 1942, købte de deres eget: en mindre gård på ca. 30 tønder land, der var udstykket fra Næsborggård. I en af længerne på deres nye gård boede en ældre kone, Marie, og det blev aftalt, at hun kunne bo der, så længe hun levede. Da hun døde, blev hendes bolig bygget om til svinestald og hønsehus. Gården blev i øvrigt snart for lille. Kostalden blev udvidet, så der blev plads til flere kreaturer, og der blev bygget ny lade og maskinhus. Først i 1951 fik de råd til at bygge et nyt stuehus.
Far gravede selv grunden ud med skovl og trillebør, og så blev der bygget et - efter datidens forhold - moderne hus - med indbygget toilet og bad og centralvarme.
Det kom til at koste i alt 36.000 kr. Indtil da havde vi boet hos vores bedstemor.
Hun flyttede med ind i det nye hus.
28. maj 2022